The one with the bike..

Mit kæreste eje..

Jeg sad forleden ved et middagsselskab. Tror jeg. For vi havde alle vores mobiler fremme og den var faktisk vigtigere end dem jeg sad rundt om bordet med. Jeg ved at Christiane Schaumburg Müller og LOC slog op den dag, men jeg kan ikke huske et ord af hvad der blev sagt mens jeg sad og læste det – For jeg var i bund og grund ikke interesseret i andet end den ligegyldige artikel som jeg vel og mærket kunne læse om når jeg kom hjem. Men hvorfor tog jeg så ikke bare min mobil væk og var i nuet med mine venner?  

Min fucking mand vs. Mit kæreste eje

Mobilen er et håbløst og irriterende genstand som er blevet vores kæreste eje – noget vi ikke kan eller vil leve uden. Hvis jeg skulle vælge imellem min mand eller min mobil ville jeg helt sikkert vælge min mand. Eller ville jeg? Når jeg kommer ind i sengen om aftenen, siger jeg godnat til min mobil ved at tjekke om jeg er opdateret på diverse sociale medier. Når jeg står op, tjekker jeg lige om der er sket noget de sidste 8 timer som er vigtigere end at sige godmorgen til manden og give ham et stort godmorgen kys. Så i bund og grund er min mobil nok vigtigere end ham der ligger ved siden af mig i sengen. 

I bund og grund må det være behovet for information – at man ikke vil gå glip af noget. Så mens du sidder og tjekker div. medier går du så ikke glip af nuet? Da jeg var på ferie for en måneds tid siden sad alle med deres kameraer og tog måske 100 billeder af den samme åndssvage statue som jeg vil vædde med de ikke engang vidste navnet på. Jeg er ikke god til at tage billeder på ferier fordi jeg elsker at kigge på mennesker, se hvor underlige, sjove livsbekræftende og ret freaky mennesker er. Det gør at jeg har virkelig mange sjove historier men ikke særlig mange billeder at huske tilbage på og “blære” mig med. Jeg føler mig bedre end de andre til at leve livet fuldt ud mens jeg sidder og skriver dette – men hvad med middagen ovenover som vi kom fra? Dobbeltmoralen længe leve. Jeg er ikke en skid bedre selv. overhovedet. 

Mobilen er blevet en stress faktor. Vi skal tjekke opdateringerne, ligge diverse ligegyldige billeder op, være sociale, men ikke fysisk med folk. Mobilen trækker mere i os end at være i nuet. Kysse manden godnat og slikke ham i øret så han bliver sur og vender sig om. Det er de minder vi husker. Ikke at LOC er single – Selvom det er en ret dejlig nyhed for the single girls out there. 

Min mand spurgte mig forleden hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden, hvor ville jeg så hen? Jeg svarede at jeg ville tilbage til et liv uden de sociale medier. Måske tilbage til i 50’erne hvor jeg ville ligge i Poul Reichhards´s arme mens han synger “Du er min øjesten”. Dengang man ikke skulle dokumentere alt på de sociale medier – Bare nyde det, være i fucking nuet.

Han svarede at han ville rejse tilbage til den dag jeg tog opvasken…

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The one with the bike..