The one with the stolen jacket

European Bartender School – My story – Del 1

Denne uge har jeg tilegnet New York – min store kærlighed – Sorry Mussefar. Derfor vil der komme et indlæg hver dag indholdende tips og tricks til at begå sig i “the city that never sleeps”. Hvis i har spøgsmål eller ideer til hvad i godt kunne tænke jer at vide, må i gerne skrive en kommentar nedenfor.

European Bartender school New York – My story 

Del 1

Jeg har egentligt aldrig drømt om at blive bartender og stå og mixe diverse farverige drinks til fulde folk, med en promille som er sundhedsskadelig samtidig med en slem tequila ånde som selv jeg kunne blive påvirket af at dufte til – men alligevel endte jeg i New York på bartenderskole sidste år i maj måned, med en forhåbning om det nok skulle blive sjovt, lærerigt og en oplevelse for livet. 

Jeg sad på facebook og scrollede ligegyldige historier igennem imens diverse madprogrammer kørte i baggrunden. Jeg var midt i min tjener uddannelse, jeg kedede mig og havde brug for udfordring i hverdagen. Jeg var imellem mine skoleforløb og der var et helt år til jeg skulle på skole igen og lære noget nyt. Jeg kom forbi en reklame om EBS som var en bartenderskole med lokationer i hele verden. Dagen efter skrev jeg 100 gode grunde til min chef om hvorfor jeg skulle på bartenderskole og med overbevisende sætninger som “Jeg kan blive din personlige bartender” og “Plleeeeease, kom nuuuu..” fik jeg lov – European Bartender School here i come!

Første udfordring kunne jeg tjekke af listen, videre til den næste. Hvilken by skulle jeg vælge? Barcelona – London – Sydney – Paris – Miami – New York. Whatever you want, they got it.. Jeg sad i lang tid og skrev diverse plusser og minusser ved de forskellige byer og efter et par timer havde jeg valgt. New York it was. Byen over alle byer. Byen hvor mange cocktails var blevet til. Jeg gik ind på hjemmesiden og en halv time senere fik jeg en bekræftelse. Normalt er et bartender kursus 4 uger men lige nøjagtig i maj måned var der en intensiveret uddannelse på 3 uger men med de samme ting som skulle læres. Jeg tænkte ved mig selv at jeg havde fået fri i 5 uger så hvis jeg bestilte den på 3 uger havde jeg 2 ugers sjov bagefter hvor manden kunne komme og holde mig ved selskab. 

Månederne op til sad jeg og øvede mig hver dag både før og efter mit arbejde. Jeg havde fundet ud af de havde en app som var super god at bruge. Jeg havde den tankegang at jo mere jeg øvede mig hjemmefra, jo mere frihed havde jeg derovre til at hygge mig og være sammen med de andre. Jeg lavede et vendespil til mig selv med cocktails, studerede teorien, omskrev mærkelige engelske ord til dansk så jeg kunne forstå hvad læreren sagde når jeg kom derover. Min hjerne var på overarbejde. Det var den ikke vant til. 

Dagen kom til jeg skulle flyve over til de ukendtes land. Jeg havde aldrig været ude og rejse alene så jeg var sku ikke sikker på om jeg overhovedet fandt derover. Jeg kyssede min familie farvel i Billund og 15 timer senere var jeg på den anden side af jorden, agtigt. Jeg stod i security og blev analyseret af en overvægtig basse-spisende sikkerhedsmand, som skulle være sikker på jeg ikke skulle lave ballade derovre. Efter psykoanalysen af manden kom jeg igennem og var snart ude i US freedom. Jeg tog metroen til Brooklyn og efter 3 forkerte påstigninger fandt jeg ud af deres metro system og kom frem til huset. 

Læs part 2 her: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2019/11/05/european-bartender-school-my-story-2/

 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The one with the stolen jacket