The Penicillin 

What to see in New York

Denne uge har jeg tilegnet New York – min store kærlighed – Sorry Mussefar. Derfor vil der komme et indlæg hver dag indholdende tips og tricks til at begå sig i “the city that never sleeps”. Hvis i har spøgsmål eller ideer til hvad i godt kunne tænke jer at vide, må i gerne skrive en kommentar nedenfor.

i New York er der nok at se til. Folkemylder, metro skubberi, alle de berømte landmærker som tordner op i byens billede. Selv på en kort gåtur i gaderne, støder du på legendariske seværdigheder og bygninger som du bliver nødt til at forevige med et akavet selfie – Ja der er nok at se i den helt igennem fantastiske by som man aldrig kan få nok af. Jeg har samlet mine favorit ting som jeg elsker at gøre og se i byen som aldrig sover – Det gør du til gengæld efter en dags trasken rundt.

 

Helikopter tur over Manhatten 

Dyrt? Oh yes my dear – Men det er helt sikkert alle pengene værd. Vi var i New York da min mand fyldte 30 år og jeg gav ham en tur i den lille metal bobble med propel. Det er absolut den fedeste og helt igennem unik måde at se byen på. Jeg tror jeg kom af med ca. 3000 kr og turen tager ca. 15 minutter.

Roosevelt island tramway: 2nd Ave, between 59th and 60th Streets

Jeg vil starte med at undskylde for det trælse billede, men af en eller anden grund er mange af mine billeder sløret – Om det er fordi jeg konstant er i en lille brandert eller om jeg snart skal have en ny mobil må guderne vide. Roosevelt Island Tramway er en 4 minutters tur til Roosevelt Island som er en lille flække, liggende i East River. Turen som koster 4$ tur/retur og er en hyggelig lille tur hvor du kommer ud på øen og bliver vindblæst i en ellers så hektisk by.

Magnum Dipping bar: Saks Fifth Avenue

Det her er monster lækkert. Is, valgfri dyppelse og tilbehør – What´s not to like? Der er det vildeste udvalg af småtterier som man kan kaste på sin magnum i ren fråseri. En varm sommerdag med masser af mennesker og bil os overalt er dette en dejlig tiltrængt pause. Man skal dog lige være obs da de har vinter lukket.

 

Saturday Night Party Cruise on the Hudson

Jeg og nogle venner havde været ude og spise og drikke noget dejlig vin med lidt for mange procenter i. Vi vores fuldskab besluttede vi os for at at tage et “Night Party Cruise” – Ikke den smarteste ide når man bliver frk. bræk syg af den mindste bevægelse.  Jeg tænkte det skulle komme an på en prøve og efter 3 shots var jeg sikker på intet kunne stoppe mig og min rumlende mave. Aftenen fik forrygende og det eneste kvalme jeg havde var fra fællesdans og vodka/juice. Virkelig sjov og anderledes nat i NY.  “The sky line” var fantastisk i nattens mørke som stod i kontrast til byens glimtende lys.

 

Det vigtigste er bare at nyde at du er over there. Kig ud. Måske ser du noget sjovt og forunderligt. Ham her havde ihvertfald en fest som vi morede os meget over.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Penicillin