Lemonade sour 

Legat og vinrejse til Sydamerika

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, smilende personer

Legat og vinrejse til Sydamerika

Lige om lidt skal jeg og en god ven til Sydamerika. Okay, god ven og god ven. Det startede faktisk med jeg syntes hun var en dum krølhåret knold. Men af en eller anden grund har hun taget mit hjerte med storm og selvom hun er pisse træls er det alligevel hende jeg allerhelst vil ud på eksotisk eventyr med. Og så er hun meget pænere end mig, så hvis det kommer en voldtægtsmand, så ved jeg ihvertfald godt hvem jeg ville vælge af os to – Thinking smart… 

“It´s bette to be full of wine – Than full of shit”

For et lille år siden begyndte Chris og jeg at søge legater til at komme på en vintur efter uddannelsen grundet vores arrangement i faget – Der mener jeg primært alt den vin og uanede mængder af tequila vi har drukket kun for fagets skyld. Derudover har vi også været med i diverse konkurrencer og på talenthold, men jeg tror virkelig selv på det er mængderne af tequila de er imponeret over. Vi hørte ikke noget og glemte det faktisk lidt igen. Lige indtil en dag hvor Horesta som er en dansk brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, skrev at de gerne ville bidrage til turen. Vi blev ellevilde og begyndte at planlægge rejsen. Et par uger senere var der gud hjælpende et andet firma der også gerne vil give os et legat. Så det betyder lige om lidt skal jeg og Chris en tur til Sydamerika på en rejse hvor det primært handler om skønt mad og væske med procenter i. Det gode ved tjenerfaget er at jeg tror det er et af de smukkeste uddannelser man kan tage. Tænk du kan stå på en smuk vinmark og drikke kølig hvidvin og ikke blive kaldt alkoholiker selvom klokken ikke er over 09:00. Der er selvfølgelig mange andre goder ved tjenerfaget men at stå på en vinmark hvor den vin du drikker er lavet af de druer foran dig, det er unikt – Og bare derfor ville jeg til hver en tid vælge tjeneruddannelsen igen, frem for alt andet. 

“A little about us”

Chris og jeg har kun kendt hinanden i 4 år, hvis i mødte os ville i tro vi have været gift i 40 årtier – Vores hobby er at irretere hinanden og konkurrere mod hinanden – Som Chris af en eller anden grund altid vinder… Christina er født en september dag 1 år før mig i 1995 – Ja, hun kom også hurtigere ud end mig. Hun boede i Juelsminde med sine skønne forældre og jeg boede i Ikast med min lille familie. Vi tog begge på gymnasiet og det lagde også i kortene vi skulle i gang med en videregående uddannelse bagefter. Men af en eller anden grund tumlede vi begge ind i restaurationsbrancen ved en fejl – En fejl som var det bedste der nogensinde var sket for os. Vi blev hurtigt bidt at spændingen og presset og alle de muligheder tjenerfaget havde.

En kold regnvejrs dag i 2015 mødte vi hinanden på Silkeborg Teknisk Skole – Og hvis der var en jeg bare ikke kunne lide, var det hende. Vi talte egentligt slet ikke sammen på 1. hovedforløb af tjeneruddannelsen fordi jeg ihvertfald ikke skulle være sammen med hende “stræberen“. Efter første hovedforløb kom vi på talentholdet sammen og vi skulle en tur til Oregon på vinrejse. Der snakkede vi heller ikke sammen, overhovedet. Indtil den sidste aften i Oregon hvor vi alle havde drukket for mange IPA´s og vi “connected” eller, vi snakkede ihvertfald sammen. Da vi kom hjem blev vi udtaget til Skills 2018, og der trænede vi sammen hver dag, os to, alene. Vi blev “venner” fordi vi var konkurrenter. Jeg gider ikke at snakke så meget om den tid. Chris vandt selvfølgelig og jeg kom på 3 pladsen – Bitch. Men lige siden den dag og flere flasker tequila efter, er vi faktisk blevet rigtig gode venner. Vi afsluttede tjeneruddannelsen sidste år, Chris med Sølv medalje – Bitch. Jeg med en bronze medalje.

Billedet indeholder sandsynligvis: 6 personer

Billedet indeholder sandsynligvis: 4 personer, smilende personer

Why become a waiter? 

Grunden til vi elsker tjenerfaget og at vi synes at de unge lige skal tænke sig en ekstra gang om før de vælger de kedelige længeregående uddannelser, er fordi det er et fantastisk fag. Jo, det er pisse hårdt nogle gange men det er virkelig det værd. Vi kom som sagt ind i det her ved en “fejl” men alle de muligheder vi har fået og oplevelser ville vi ikke være foruden. Christina har stået på en vinmark i Østrig og lavet sin egen vin mens jeg har været i New York på bartenderskole og lært at lave de bedste cocktails i verden. Der er så mange muligheder inden for branchen at det ikke er til at fatte. Så hvis du er en ung sjæl som ikke kan sidde stille ligesom os, som vil opleve den fantastiske tjener verden skal du hoppe ud i det. Der er ikke en dag som er ens og du keder dig aldrig fordi udfordringer er der nok af.

Vi har gået på College 360 i Silkeborg og det er lærene derfra vi har at takke for alle de vilde oplevelser vi har fået, fra diverse konkurencer til talentturen til Oregon. Hvis man vil have den bedste uddannelse med mange vilde oplevelser, skal man gå på College 360 – Siger vi med meget farvet briller.

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, smilende personer

Vi glæder os helt ustyrlig meget til at spise os igennem madkulturen i Buenos Aires, drikke deres fantastiske vine i Mendoza og gå på opdagelse på eksotiske  kaffemarker i Brasilien.. Vi er så glade for der er nogle der har givet os denne chance og den skal i den grad nydes efter 4 hårde men fantastiske år, hvor jeg blandt andet mødte min dumme krølhåret knold som er blevet min kompagnon på vores livs rejse. 

Hvis nogle af jer har været i Argentina eller Brasilien, så giv os lige nogle fif med ting – we must see! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lemonade sour