Sikkerhed i Sydamerika 

Gateau Marcel med jordbær mousse

Gateau Marcel med jordbær mousse

Ingredienser

Gateau Marcel:

  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g smør
  • 200 g sukker
  • 4 stk. bæger past. æggeblommer
    (Eller blommer fra 7 friske æg)
  • 3,5 stk. bæger past. æggehvider
    (Eller hvider fra 4½ friske æg)
  • 20 g blødt smør (Til at smøre formen med)

Jordbær mousse:

  • 300 g jordbær
  • 4 blade husblas
  • 105 g sukker
  • 6 pasteuriseret æggeblommer
  • 3 3/4 dl fløde

How to make it

Chokolade og smør smeltes i en skål over vandbad, rør det sammen så det er en homogen masse. Bland 2/3 del af sukkeret med æggeblommerne og pisk det lyst – Dette tager ca. 4-5 minutter. Pisk æggehviderne helt stive i en anden skål og tilsæt ligeså stille den sidste tredjedel af sukkeret når det næsten er stivt.

Derefter vender du forsigtigt chokoladeblandingen op i skålen med de piskede æggeblommer, vend det så det bliver en homogen masse. Fold derefter lidt efter lidt de piskede hvider sammen med chokolade- og æggeblandingen – Dette skal ske i et forsigtigt tempo så du ikke slår luften ud af æggehviderne.

Gnid en stor springform grundigt med blødt smør på indersiden – Du kan med fordel drysse lidt sukker over springformen, så det løsner sig bedre. Hæld halvdelen af moussen op i formen og bag den ved 175° i ca. 30 min. Stil resten af moussen til at hvile i køleskabet.

Tag kagen ud af ovnen, selvom den ikke ser helt færdig ud – Den skal være blød og klæbelig til at starte med. Derudover vil den falde sammen, men det er meningen med kagen. Lad den køle lidt af  i køleskabet.

Læg 4 blade husblas i is koldt vand til de er bløde. Blend  jordbær til en puré og hæld det i en gryde sammen med husblas. Varm det langsomt op og rør lidt undervejs så husblassen smelter, rør grundigt så der ikke kommer tråde i.  Tag det af varmen når det begynder at koge. Køl det af.

Pisk æggeblommer og sukker let og luftigt til det er hvidt. Pisk fløden til en let flødeskum, det skal ikke piskes for kraftigt for så skiller moussen. Vend æggesnapsen i din lune jordbær puré lidt af gangen. Vend herefter blandingen i den lette flødeskum. Når det er en homogen masse kommes fyldet på gateau Marcel bunden og put den i køleren igen i nogle timer eller over natten.

Fordel resten af chokolademoussen oven på jordbærmoussen. Stil kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig nogle timer eller evt. natten over. Pynt med bær eller kakao for et flot resultat.

 

Velbekomme

 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sikkerhed i Sydamerika