Gode råd til at spare på madbudgettet - Part 1

Travel guide: Europe roadtrip for fattigrøve – Bruxelles – Paris – Amsterdam

Denne uge er tilegnet de unge mange studerende som ikke behøves at ønske sig en pung til jul fordi I ikke har nogle penge at putte i den – I´ve been there. I mine år som studerende har jeg heller ikke haft mange penge og derfor vil jeg gerne komme med nogle gode råd til hvordan i overlever og kommer ud på den anden side, helskindet. 

Europe roadtrip for fattigrøve 

Sidste sommer blev min lillebror Mikkel student og han havde kun et ønske, at se EU Parlamentet i Bruxelles – Stræber..Han skulle selvfølgelig have hvad han ønskede sig, men da jeg ikke var helt “hooked” på ideen lavede vi et kompromis. Mikkel ville gerne til Belgien, jeg ville gerne til Paris og mussefar ville gerne til Amsterdam – Roadtrip it was. Da vi senere på sommeren skulle til USA og havde brugt alle kroner og ører på brylluppet havde vi ikke meget til en sommerferie. Derfor besluttede vi os for at tage en “cheap” roadtrip rundt i Europa.

Dag 1

Vi startede med at køre til Belgien, Bruxelles som tog små 9 timer, men med smalltalk mestrene Mikkel og Mussefar føltes det som 35 timer i helved – Choose your roadtrip mates carefully… Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til Bruxelles andet end det var en by med mænd og kvinder i grå kedelige jakkesæt der sidder en en stor bygning og bestemmer over Europa. Men jeg blev overrasket. Magen til hyggelig by skal man lede længe efter. Vi havde aftalt at vi fik hver vores by hvor vi var “guider” og Mikkel var guide her. Det var den sødeste lille by med mange seværdigheder og piss gode belgiske vafler og fyldt chokolade i alle former og størrelser. Vi var der i 4 timer og jeg spiste 4 belgiske vafler – Figuren skal jo plejes og nam! Mikkel viste os diverse historiske bygninger og andet som Bruxelles var kendt for, blandt andet Manneken Pis som er et af deres stoltheder en sød lille gut med sin lige så lille diller i hånden som alle turister stod og knipsede løs af med deres iphones. Sidst så vi den livløse grå parlamentsbygning og ingen Margrethe Vestager som bød på kaffe… Så var det vist tid til at tage afsted til min by, Paris. En køretur på 3 timer ventede forud. Jeg vil lige komme med en lille anbefaling – Lad være med at køre til Paris. Hvis der er nogle i verden der kører dårligt så er det folk fra Paris. Hold da op. Efter 3 timer med hjertet langt oppe i halsen ankom vi til Paris.

Dag 2

Vi ankom sent om aftenen til Paris og vi gik i seng med det samme så vi var klar til en travl dag med mig som guide i den smukkeste by i verden. Det var min første gang i Paris men jeg har altid gerne ville til byen og med mad og petit fours i uanede mængder kunne det kun blive en dejlig tur. Vi lejede en lejlighed ved en der hed Sam via Airbnb, som jeg kun kan anbefale. Det er ofte billigere og du får en gode råd fra en lokal der kender området du bor i. Jeg var lige opereret ugen før og derfor var jeg stadig lidt mærket og kunne ikke gå særlig langt. Så selvom jeg elsker at se storbyer til fods tog vi Ubers overalt – Elsker den opfindelse. Jeg er ikke vild med metroer både fordi jeg bliver køresyg bare jeg ser en fugl flyve forbi mig og så ser man ikke noget i forhold til når man kører eller går.

Vi startede min guidet tour på et af Paris fantastiske markeder. Hvis der er et sted man skal på marked er det Paris dette hed Aligre Market og var et forholdsvis lille hyggelig marked med antikviteter og fødevarer i lange baner. Vi gik videre langs floden til Notre dame som man knapt kunne se pga. ombygningen efter branden, men man kunne stadig ane det fantastiske kunstværk. Videre til Louvre som vi gik rundt om. Ingen af os er specielt kunstinteresseret og da det ville tage et par timer for at se Mona Lisa, gik vi videre – Så lækker kan hun sku heller ikke være.. Vi sluttede af ved Eiffeltårnet som er et helt fantastisk bygningsværk. Jeg bliver faktisk sjældent imponeret af bygninger som man ser på billeder hele tiden, men tårnet var storartet. Egentligt gik vi bare rundt i byen og nød dens charme og intense romantiske følelser. De gamle bygninger og hyggelige cafeer på hvert gadehjørne og roen i byen var unik. Fantastisk by. Vi spiste på en lille hyggelig cafe rundt om hjørnet fra der vi boede. Hvis der er noget franskmændene er gode til er det mad og vin og det viste sig i min gang på vej hjem som blev ret så slingrende.

Dag 3

Vi stod tidligt op og blev enige om vi tog en lille detour. Vi kørte til Château de Versailles som ligger en lille time fra Paris. Endnu et helt fantastisk bygningsværk. Folk stod i stride strømme udenfor for at komme ind på slottet. Vi blev udenfor og kiggede storslået på det historiske sted. Efter det lille pitstop kørte vi videre. Videre til hash byen over alle. Små 5 timer efter ankom vi og direkte i byen skulle vi. Vi tog lidt fancy tøj på og så var det ellers ud og se Amsterdam at night. Det skuffede ikke. Slet ikke. Så meget at jeg ikke kan huske meget fra den aften.

Dag 4

Vi væltede alle 3 ud af sengen i vores sprit rus og gik ned og spiste morgenmad. Idag var det mussefar som var guide og han ledte os gennem byens smukkeste steder og vi sluttede af med en hyggelig kanalrundfart som man bare skal prøve i Amsterdam. Man ser alle seværdighederne mens man sidder ned og kan drikke et glas køligt hvidvin – Win win. Amsterdam er fantastisk smuk og de flotteste blomster skyder i fuld flor. De brolagte små gader med unikke små butikker på hvert gadehjørne er virkelig bare hyggeligt. Vi sluttede af på endnu et madmarked – Albert Cuyp-markedet. Her blev der slugt masser af Hollandske specialiteter og masser af Gouda og træsko blev købt med hjem til souvenirs til familien. Her vil jeg igen komme med en lille anbefaling. Lad endelig være med at købe ost når man har 8 timer hjem til Danmark i en lille Toyota..

Da ingen af os havde en rød reje fordi brylluppet havde slugt alle vores penge prøvede vi at gøre rejsen så billig så mulig. Selvfølgelig kostede det jo benzin og hotelophold men ellers nød vi egentligt at gå og ikke  skulle ind på en masse tourist fælder som koster det hvide ud af øjnene. Istedet for hoteller boede vi på Airbnb og spiste på lokale resauranter og ingen inde i centrum fordi det er dobbelt så dyrt.

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode råd til at spare på madbudgettet - Part 1