The friday cocktail - Mary Pickford

Kærlighedshistorien – part 1 

My Love For You Is Like Diarrhea I Can Hold It In…

Kærlighedshistorien – part 1 

Kærlighedshistorier er der nok af og siden vi kunne kigge ud af vores smukke unikke øjne er der kærlighedshistorier der udspiller sig foran os hele tiden, og så igen – Vores mor og far som giver os den første kærlighedshistorie i livet – Lady som fik Vagabonden og ikke mindst den sidste kødbolle – Romeo & Julie der døde i armene på hinanden – Den generte Baby der fik sin svedig sexet dansende Johnny i Dirty Dancing – Film med romantik og håbløse historier er der ihvertfald nok af. 

Puberteten kommer og drengene på ens alder bliver pludselig interessante – Selvom ansigtet er fyldt med rødglødende bumser og de lugter af sure sokker under deres tynde spinkle arme, er de altså stadigvæk dejlige og vi drømmer os væk til en utopisk verden ligesom den på film – But that’s not how it is going to be.. Vi begynder at lede efter potentielle kærlighedshistorier på Crazy Daisy til 16+ fester man har sneget sig ind til. Med alt for meget makeup i ansigtet og en kjole der ikke dækker de blege baller falder vi i snak med en sød fyr og så fortæller historien vist sig selv. Bare ikke min. Jeg har egentligt aldrig synes det har været vildt fedt på crazy daisy med dansene umodne drenge der ikke engang har hår under armene. Nej. Det har bare aldrig været mig. Jo, jeg har da haft nogle gode øjeblikke med vennerne i byen da jeg var ung. Men det var ikke for at score en ung gut. 

Starten på min  kærlighedshistorie 

En kedelig lørdag aften hjemme i sengen lagde jeg og spillede et spil på mobilen i ren tidsfordriv. Quizbattle hed det. Jeg spillede med mine venner men da de sikkert var i byen og ihvertfald ikke svarede begyndte jeg at spille mod nogle tilfældige spillere. Jeg spillede mod en som hed Champ1. Først og fremmest synes jeg det var et ret så klamt navn. Hvem hedder champ? (Helt sikkert en egoistiske nar).. Men vi spillede sammen og han vandt, stort og sendte mig en blinke smiley (Fuck en træls type).. Jeg sendte en besked tilbage som lød nogenlunde sådan her “DU SKAL KRAFTEDME IKKE SENDE MIG EN SMILEY DIN IDIOT”. Og med de flirtende ord begyndte vi faktisk at skrive sammen. Jeg fik hans nummer og sms legen var i gang. Vi svingede sku meget godt sammen og mange lange sms´er blev det til. Han var godt nok 26 og jeg 16, men så var jeg da sikker på han ikke var en umoden satan – Dog muligvis pædofil eller potentiel seriemorder.. 

Vi aftalte vi skulle mødes. Men jeg var jo en 16 årig ansvarsbevidst pige og derfor skulle jeg ihvertfald ikke hjem til ham. Han var jo potentiel pædofil og derudover havde jeg aldrig set et billede af ham. Så derfor besluttede vi os for at han skulle hente mig og vi skulle have vores første date på et hotelværelse på Scandic i Herning – For der kunne han ikke voldtage mig? Ja. okay. Jeg var en 16 årig uden hjerneceller åbenbart. Jeg sagde til min mor og far jeg overnattede hjemme ved en veninde og afsted jeg tog, på et livsfarlig eventyr. Vi aftalte han skulle hente mig på en mørk vej ude i ingenting, så ingen opdagede os. Jeg stod ude ved vejen og ventede på ham i nylonstrømper og en tynd rød kjole i februar måned. Jeg piss frøs men så kunne jeg høre en bil der ligeså stille nærmede sig. Han kørte forbi mig. Ja. Han kørte fanme forbi mig. Han var bange for at det her bare var en prank og han skulle lige tjekke at der ikke stod et tæskehold i nærheden. Det gjorde der ikke og han kørte hen og hentede mig. 

Vi sagde hej til hinanden og i mutters stilhed kørte vi mod hotellet hvor vores første date skulle være. Han var ikke pædofil og jeg blev ikke voldtaget. Vi snakkede hele natten om alting og ingenting og spiste laksesandwich og chili chokolade som gav mig diarre på første date. Det var verdens bedste første date og selvom jeg aldrig havde set ham føltes det som om vi havde kendt hinanden for evigt fordi vi havde skrevet sammen et par måneder i forvejen. Dagen efter kørte han mig hjem og alt var godt. Indtil.. 

Jeg kom hjem og min 16 årig teenage sjæl var lykkelig. Indtil min mor spørger hvad jeg egentligt havde lavet hele aftenen fordi hun vidste godt at jeg ikke sov ovre ved veninden. Jeg svarede hende ikke og gik op på mit værelse. Dagen efter var hun på arbejde og jeg tænkte det nu var muligheden for at sige det til hende uden hun kunne svare – Konfliktsky, I think so. Jeg skrev til hende “Hej Mor. Jeg har mødt en. Og ham er jeg rigtig glad for. Håber det er ok. Ps. Han er 26”. Hun ringede straks tilbage med de råbende ord “Det snakker vi om når jeg kommer hjem, Michelle”. Jeg kunne godt mærke i stemmen at den nok ikke var helt god, den her. Hun kom hjem og helved var løs. Vi råbte og skreg af hinanden i en time og imens vi skændes havde min far fundet mussefar nummer på internettet og ringet til ham. Min far kommer efter samtalen op til os som stadig står og råber af hinanden og afbryder ved at sige “Jeg har lige snakket med Morten og han virker rar, han kommer på Lørdag til aftensmad”. Jeg blev rasende og mor blev endnu mere rasende. Jeg vidste jo ikke engang om han var noget, vi havde trods alt kun været sammen på 1 date. 

Anden date foregik med et 3 timers langt forhør over sprød flæskesteg, hvide kartofler og en god jysk tyk brun sovs. Efter 3 lange timer mente de at han egentligt var ok og jeg godt måtte se ham den fremmede mand fra Århus. Den aften besluttede vi os for vi ligeså godt kunne være kærester. Nu havde han jo mødt min familie og efter at have fortalt min far han arbejdede for B&O og daddy manglede et tv til udestuen var han godtaget. 

Det var min “kærlighedshistorie”. Hovedkuls og ikke særlig romantisk – Men i det mindste var han ikke pædofil eller seriemorder. Vi har været sammen i snart 7 år og meget vand er løbet igennem åen siden da. Vi er blevet forlovet i New York. Gift i Las Vegas. Købt et hus sammen og er blevet voksne sammen. Hvor er det vildt at tænke på et tilfældigt spil har været med til at skrive min historie. En ting er sikkert. Der vil aldrig blive lavet en spillefilm på min kærlighedshistorie. Men så er det godt vi har Netflix hvor man kan få sit romantiske fix fra.

 

Hvor mødte du din eneste ene henne? 

 

Læs part 2 her: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2019/12/18/kaerlighedshistorien-part-2/

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The friday cocktail - Mary Pickford