The friday cocktail – Lemon drop

Hvis du var en vin, hvilken vin ville du så være? 



 

Vi har alle forskellige personligheder og det samme med vine. De læskende drikke har en helt unik personlighed ligesom os mennesker og udtrykker sig med smagen i centrum, på den fineste måde. 

Alle vine har forskellige udtryk. Lige fra den yndefulde Pinot Noir i Bourgogne med en elegance uden lige, til den temperamentsfulde Tempranillo som brager igennem det meste. Jeg sad og læste i en tilfældig vinbog hvortil spørgsmålet kom “Hvilken vin er du?”. Jeg sad og tænkte i lang tid mens jeg var forundret over hvor meget vine egentligt ligner menneskers personlighed. Dertil spurgte jeg manden hvilken vin han synes at han mindede om. Han svarede “Helt sikkert Pinot Noir”. Jo Altså Pinot er da en af de ældste druesorter i verden – Ligesom han er 1000 år gammel, føles det som om. Men ellers kunne jeg ikke helt se ligheden mellem ham og en elegant og yndefuld Pinot. Jeg fortalte ham efter at have forklaret hvad Pinot egentligt er at jeg tænkte mere han var en krydret sydrôhne vin med en personlighed man ikke finder mange andre steder i verden. En krydret vin uden at den bliver for kraftfuld og med sødlige undertoner som understregede den balance som er i vinen og dermed i ham. Han kiggede underligt på mig og gik. Okay, han fattede det nok ikke helt – Og dog. Fra køkkenet senere råbte han at han ihvertfald havde fundet ud af hvilken vin jeg var. En piss-sur Champagne – And now i’m single

Hvem er du? 

Cabernet sauvignon – Du er dristig og holder dig ikke tilbage for nogen. Du er et energibundt uden lige. Når du ved hvad du vil, går du mod det ligemeget om du vælter på vejen. Med så meget power bagi er du ikke bange for hvad andre tænker og du vil sætte dit mærke i verden på en eller anden måde. 

Merlot – Du er klassikeren. Du er meget praktisk og er egentligt lidt ligeglad med hvad der er “trendy”. Du klæder det hvad det er og du tager ingen bullshit. Du er en person mange kan lide og folk respektere dig for den du er. 

Campagne – Du elsker fuldt ud at feste. Hvis man leder efter dig, skal man bare hen til VIP sektionen med de berømte gæster. Intet er for godt til dig og du skal kun have det bedste. Din passion er succes og din livsstil er luksuriøs. Du vil gerne tages seriøst og blive respekteret. 

Riesling – Du er helt ren og elskelig. Du har en stringent syre der skinner igennem men det er ikke sådan mennesker ser dig. Du putter altid andre før dig og du er loyal. Dit hjerte er af guld og alle elsker dig og kan regne med dig. Alle skal have en riesling i deres liv. 

Chardonnay – Du er sjov, klog og fuld af liv. Du er med på den værste så længe det indeholder eventyr. Du kan godt lide at være aktiv og ikke bare lagre i sengen. At møde nye mennesker er noget du godt kan lide og du har en lang liste af venner som altid ville vælge dig, fordi du er en klassiker. 

 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The friday cocktail – Lemon drop