Argentinas madkultur, eller skal vi kalde det ko-kultur?

Antucura – Med Andesbjergene som baggrund og en masse kærlighed i glasset

Stifteren bag vingården med den perfekte beliggenhed hedder Anne-Caroline Biancheri og egentligt var hendes drøm aldrig en vingård ude “in-the-middle-of-nowhere”, men det var sådan det endte. Med en idé om, hvordan hendes børn skulle vokse op på idyllisk vis med sunde værdier, et smukt landskab og naturlige duftende aromaer var det grundlaget for hendes livs rejse. Hun kiggede efter sådan et sted og fandt Vista Flores i Uco Valley, som efter sigende skulle være det bedste sted i Mendoza at dyrke vin. Med Andesbjergene i baggrunden som var et billede man kiggede på, købte hun stedet og begyndte livet som vingårdsejer. Antucura begyndte at spire og med det rige terroir er det kun gået den rigtige vej siden. 

Med et samarbejde med det danske vinimportfirma fra “vinslottet” har vi fået lov til at komme på en guidet tur rundt om i Anne-Carolines drøm af en vingård. “Vinslottet” har et udvalg af deres vine som kan købes på deres hjemmeside, hvis man har lyst til at prøve et glas af Argentinas stolthed. 

 

I en gammel garage i Vista Flores 

Vores chauffør kommer og henter os ved vores hotel i Mendoza kl. 9.30. Turen ud til Antucura tager ca. 1,5 time og med radioen skruet op for fulde drøn og en smuk udsigt til Andesbjergene er vi godt på vej. Vi kører og kører og vi kigger undrende på hinanden om vi egentligt er på vej det rigtige sted hen, men pludselig dukker et skilt op mod vineriet. Chaufføren sætter os af og ud af bilen ved siden af os kommer en mørkhåret gut og siger hej til os på gebrokken engelsk. Det er Mauricio Ortiz som er winemaker på stedet. Han undskylder for hans engelsk og siger at han lige skal bruge 10 minutter til at gøre alt klar, da man her i Argentina bliver overrasket over, at nogle skøre danskere vælger at komme til den aftalte tid. Det giver os muligheden for at gå på opdagelse og se vinmarken helt tæt på og smage på de væskefyldte druer som hænger på de tunge klaser. Han henter os og derfra begynder historien om starten på vineriet. Han viser os rundt og forklarer på gebrokken engelsk, som egentlig er rigtig dejligt for os, da man på en måde anstrenger sig mere for at forstå hvad han helt præcist mener. Winemakers har det med at snakke et sprog som ingen rigtig kan forstå fordi det skal være så teknisk, Maurio bruger enkelte ord og beskriver alting på den bedst mulige måde. Han viser os ind i en ældre bygning som faktisk viser sig at være en gammel garage hvor biler og traktorer engang havde hjemme. 

Med solens øje der vogter vinmarkerne 

Med sine knap 100 Hektar bruger Antucura faktisk kun 30 % af druerne på vinmarkerne til egen produktion (de bedste 30% selvfølgelig), resten bliver solgt til naboen Bodega Estancia Mendoza. Maurio er kræsen (på den gode måde vel og mærket) og kun de bedste druer kommer i hans vin og det kan smages. Inde i det lille tasting room mellem fyldte tønder har han linet de vine op vi skal smage. Midt på bordet er der en gennemsigtig boks med en sten i. Før vi når og spørge om betydningen af denne fortæller Maurio historien “ Da ejeren Anne-Caroline gik rundt ude på marken fandt hun denne sten. Stenens symbol betyder solens øje og det er herfra navnet er kommet”. Maurio mener han har snakket nok nu og vi skal til at smage på herlighederne. Han fortæller, han gerne vil have, at vi smager ufærdig vin fra tønderne og til sidst de færdige vine for at vi at se forskellen. Vi er med på alt og siger ja tak med det samme, hvem siger nej til at smage fadprøver? Vi får faktisk lov til at smage flere ufærdige vine der i vores munde allerede smager himmelsk, men man kan også smage, at de mangler den sidste finish for at være perfekte. Vi slutter af med at smage de færdige vine fra flaskerne.

2018 Barrandica – Malbec

Man kan vidst ikke komme udenom Malbec, når man er på et Argentinsk vineri og jeg tror egentligt også vi ville være blevet skuffet, hvis vi ikke fik lov at smage nationaldruen der pryder størstedelen af de Argentinske vinmarker. Vi må ærligt indrømme, at vi har smagt meget dårligt Malbec hjemme i Danmark og derfor var vores forventninger ikke særlig høje. Med en næse som blev blæst bagover af blomme og florale noter var vi klar til at smage på den rubinrøde drik. Det første som rammer tungen er de frugtige noter som bliver afløst af en passende syre. Med silkebløde tanniner og en eftersmag af kirsebær er det en velafbalanceret malbec, som vi begge synes rigtig godt om, trods Malbec ikke er vores favorit drue.

2014 Blend Selection – 33% Malbec, 33% Merlot, 33% Cabernet Sauvignon 

Maurio har arbejdet i St. Emilion, Pomerol, Bordeaux i et par år og derfor har han en forståelse overfor de klassiske Bordeaux blends. Den expertise har han i den grad udnyttet i Antucuras blends og gjort dem til hans svar på de bedste udgaver af Argentinsk vin med franske rødder. Med lige dele Malbec, Merlot og Cabernet Sauvignon starter vinen som en fløjlsblød symfoni som svæver over i røde mørke frugter og slutter af med en lang finish hvor tanninerne fra Cabernet Sauvignonen skærer igennem, uden at blive for voldsomme. Den har lagt på 60% nye og 30% gamle fade som giver et hint af chokolade og krydderier. 

2013 Grand vin – 50% Merlot, 40% Cabernet Sauvignon, 10% Malbec 

Vi glædede os til at smage denne vin for at se, hvordan en vin kan ændre sig, blot ved at tilføre lidt mere af den drue end den anden og vi må indrømme, at der i allerhøjeste grad sker noget vidunderligt. En mørkerød dyb farve og en næse fyldt med moden rød frugt samt et hint af vanilje fra de 100% nye egetræsfade. Paletten er helt anderledes end ved den anden vin. Man bliver mødt med power som overrasker til at starte med, og bliver afløst af modne røde frugt noter som slutter af med en perfekt afrunding af perfekt integrerede tanniner. Balancen i denne vin er helt outstanding og virkelig noget for sig. Man kan tydeligt smage forskel på 2014 Blend Selection og denne. Vi må ærligt indrømme, at 2013 Grand vin var vores ynglings, at slutte af med en vin af denne karakter mens man kigger ud og ser Andesbjergene i horisonten, er fuldstændig unik. 

For at gøre en lang fortælling kort 

Maurio er en gudsbenådet fortæller, selvom han flere gange undskyldte for hans engelsk. Det var tydeligt at mærke, at hans eneste hobby er, at få hans vine til at smage fantastisk og det må man sige er lykkedes for ham. Man kan mærke kærligheden til vinen i hans nærvær og i den måde han fortæller passioneret om produkterne på. Derudover er det også dejligt at være et sted, hvor der ikke bliver taget højde for turismen. Det er ikke et stort vinhus og det er ikke alle, der kommer herud, for her handler det kun om en ting og det er vinen, det er dejligt at se for vinnørder som os. 

De varmeste anbefalinger fra Christina Ahlstrøm og Michelle Kirkelund

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Argentinas madkultur, eller skal vi kalde det ko-kultur?