Antucura - Med Andesbjergene som baggrund og en masse kærlighed i glasset

Anmeldelse af Aramburu Resto – Buenos Aires

 

Vi slutter Buenos Aires eventyret af med et brag. Vi havde gemt det bedste til sidst og vores forventninger var tårnhøje. Hjemmefra havde vi prøvet at finde frem til den bedste Restaurant i Buenos Aires og flere mente det var Aramburu. Derfor skyndte vi os at bestille bord og vi må indrømme det også er her vi har glædet os allermest til at spise. Ofte når jeg glæder mig for meget, bliver jeg skuffet og det var jeg egentligt også bange for jeg gjorde her. 

I en gyde med romantiske altaner og blomster hængende ned ad væggene lagde restauranten. Jeg må ærlig indrømme med min ikke-eksisterende stedsans at det var temmelig svært at finde, men med google maps i baghånden fandt vi det efter 5-10 minutter. Ude foran døren stod der en mand i jakkesæt som bankede på den store messing dør for at lukke os ind. Vi blev ledt ind i den flotteste restaurant som mindede om en dansk michelin restaurant. Ny Moderne og faktisk også lidt nordisk i stilen med skodder på vinduerne så solstrålerne ikke kunne komme ind. Vi blev anbragt ved chefs table og med en glasfacade ud mod køkkenet, kunne vi følge med i alt hvad de lavede. Vores forventninger var endnu højere nu. 

En tjener kom og præsenterede sig og fortalte om aftenens forløb, hun håbede vi var sultne fordi vi skulle igennem en 18 retters menu med dertilhørende vine. Der må jeg bare sige hun ikke kender mig, jeg er evigt sulten efter nye smagsoplevelser så jeg var meget mere end klar. Med den bedste plads i restauranten og med god udsigt til de mandlige kokke, var vi sikre på at vi ville få en dejlig aften. 

De første 3 snacks kom ind og derefter 3 mere og så startede middagen for alvor. Den ene velafbalanceret ret efter den anden kom ind på marmorbordet, som blev akkompagneret med fremragende Argentinske vine som sommelieren fortalte lystigt om. Når der var en bundslat i glasset blev det fyldt op igen med det sammen, så småt beduggede blev vi da også. Maden er der ikke noget at sætte en finger på. Dog er der lidt med rækkefølgen i forhold til tartar før fisk osv. Men alt i alt var det en smagsoplevelse uden lige. Jeg har været på michelin restauranter i London, New York og Seattle og der var ikke nogle der nåede dem til sokkeholderne. Det var fantastisk og servicen var lige så. Der var dog en cocktail med kirsebær til tomatretter som desværre faldt lidt igennem og det samme gjorde en Asti Inspireret vin til desserten. Jeg vil give Aramburu 4 ud af 5 stjerner. Næsten perfekt, men manglede lige det sidste touch, så er den ved at være der. Det er en restaurant uden en michelin stjerne, men er helt klart en værd. Den har dog vundet flere priser for den bedste restaurant i Buenos Aires. 

★★★★

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Antucura - Med Andesbjergene som baggrund og en masse kærlighed i glasset