Det sidste kapitel

Jeg ved ikke helt hvad der skete efter Argentina. I Argentina var vi flittige til at dele vores oplevelser og så kom vi til Brasilien. Vores træthed indfandt sig og vi måtte se i øjnene at der ikke var 35 timer på er døgn og søvn var nødvendigt. Derfor blev blog-universet kastet langt væk og vores 24 timer blev brugt på at suge så meget viden og oplevelser ind i sjælen. Vi er ved verdens ende og på vej til det kolde nord igen snart. Vi er klar til at komme hjem. Ikke fordi det har været en dårlig tur, men vores krop kan ikke rumme mere. Vores kroppe er fyldt op til randen med oplevelser og diarre piller i virkelig store mængder.

Efter Argentina hvor vinen var i højsædet og vores blodbaner var ved at flyde over med Malbec, var det videre til Brasilien. Her var mad og kaffe i højsædet troede vi, men allerede da vi kom til hotellet blev vi præsenteret for Brasiliansk mousserende vin som smagte himmelsk. Jeg erindrer ikke at Per Søndergaard fra College 360 har fortalt os at Brasilien laver fantastisk mousserende vin men nu er vi eksperter, hvis i vil have et foredrag om det en skønne dag. Eller okay, eksperter i at drikke det.

Kaffe havde vi ihvertfald hørt en fugl synge om at de lavede og vi havde arrangeret med guiden Dario at han skulle vise os en kaffefarm hvor vi kunne nærstudere kaffeproduktionen. Jeg ved ikke om Dario og jeg talte forbi hinanden men det vi kom til var ikke lige det vi havde regnet med. Vi havde en forventning om at komme til en storproducent hvor man spulede kaffen ud til alle verdens lande, men i stedet kom vi hen til kaffe far som gik og hyggede sig med at lave kaffe til de turister som besøger stedet. Han var 6. generation her og egentligt var det ikke kaffen som var det der var mest spændende. Vores guide Dario havde sagt fra starten at han synes det var et uhyggeligt sted at være, fordi det var hjemsøgt. Vi tænkte ikke så meget over det indtil at vi stod i kapellet inde i det faldefærdige hvide hus og kiggede på billeder af kaffeplantagens slaver som har måtte lade livet for at passe farmen. Vi fik en grundig gennemgang i huset og dernæst kom vi ud i plantagen hvor kaffebuskene var plantet sporadisk på en bakketop. Vi gik rundt i haven og spiste alverdens frugter mens han fortalte livligt om hans livsværk. Vi var der i knap 6 timer og vi har allerede aftalt at komme igen og hvis det ikke går mellem min mand og jeg ville han sindssygt gerne have min buttet danske albino krop. Turen viser eminent den gæstfrihed vi er blevet mødt med overalt vi er kommet marcherende. Både i Brasilien, men også Argentina har alle vi har mødt, åbnet deres hjem for os og givet os en oplevelse ud over det sædvanlige.

Efter 2 uger hvor alkoholprocenten i vores blod har været alt for høj har vi brugt den sidste uge i Cabo Frio på at tage os en velfortjent pause fra livet hvor det største dilemma har været om vi skal vælge en Budweiser eller Corona til formiddags drink. Vi vil gerne sige tak til alle dem der har gjort turen mulig og har hjulpet os gennem vore uddannelse. Både familie og venner men ikke mindst vore uddannelsessteder Hotel Juelsminde Strand og Gl. Skovridergaard.

Et særligt tak fra Michelle 

Jeg vil gerne sige tak til Britta Laugesen for at have taget mig under dine vinger og introduceret mig for branchen. Dine lederegenskaber ser jeg meget op til og den måde du har tacklet en pige med alt for mange skøre ideer. Tak fordi du har givet mig lov til at udfordre mig selv og at du altid har troet på mig er det der gør at jeg de fleste gange er lykkedes. Jeg glæder mig til at vi skal åbne en restaurant sammen en skønne dag – Jeg tænker restauranten skal hedde “Jo mere alkohol jo bedre”. Sidst vil jeg gerne sige tak til Hartvig Nielsen som virkelig har vist mig hvad god lederskab er, selv i svære perioder. Vi har været meget igennem men du har altid vist vejen og været den der er gået forrest lige meget hvor mange skrammer du måtte få. Du er en fantastisk team player og du er grunden til at vi har det vildeste hold på Gl. Skovridergaard. Vi bliver hørt og set og du vil altid være en rollemodel for mig.

Et særligt tak fra Christina
Jeg vil gerne sige tak til Alexander Mateev for at skubbe mig ud i denne forrygende branche. Du har været en fantastisk læremester der har troet på mig siden første arbejdsdag, ej der gik måske nok lige en uge eller 2 efter jeg havde været årsag til nogle mindre vellykket ala carte aftener. Min viden, mine færdigheder og min selvtillid inden for tjenerfaget kan jeg takke dig for at være grobund for. Du er i sandhed en læremester udover det sædvanlige. Et stort tak skal der også lyde til Ditte Rørbye og Maricris Andal for at tro på mig, hjælpe mig og støtte mig hele vejen igennem min uddannelse. Hvis jeg skal anbefale en læreplads hvor du får en enorm stor viden og nogle fantastiske kollegaer, så er Hotel Juelsminde Strand uden tvivl mit svar. Tak skal selvfølgelig lyde til min nuværende og enorm lærerige arbejdsplads Restaurant Lyst, for at give mig fri i disse 3 uger, så jeg kunne få denne fantastiske rejse med i bagagen. Jeg vender helt sikkert hjem med ny energi og ny viden.

Et sidste fælles tak skal lyde til vores lærere på College 360, for at have troet på os og svaret på alle vores mærkelige og til tider forholdsvis ligegyldige spørgsmål. I er med til at forme og uddanne gode tjenere og ikke mindst mennesker. Med jeres hjælp og vejledning føler man sig uden tvivl klar til at tage imod den virkelige verden som nyudklækket faglært tjener med åbne arme.