At rejse med venner - 5 gode råd til det lykkes 

Weekendtur til Amsterdam 

Når jeg kan, tager jeg væk. Væk fra Danmark og hverdagens travlhed. Jeg sætte mobilen på flight mode og mit hoved bliver tømt. Min måde at blive ladet op på er at komme væk. 

En af mine yndlings weekend hotspots er Amsterdam. Med et land der er fladere end Danmark har jeg egentligt aldrig haft Amsterdam på min “must-visit” byer, men heldigvis elsker min kæreste byen og han viste mig byen jeg faldt pladask for. 

How to get there 

Fra det mørke jylland tager det knap 7,5 time at køre dertil. Bil er min foretrukne måde at rejse rundt på, for så kan jeg selv bestemme tidsplanen og lave stop på ruten, hvor vi kan få en god frokost eller gå en tur. Alt efter hvilken rute i tager kommer i blandt andet igennem Neumünster som er kendt for deres outlet by og Hamborg hvor man kan spise en god frokost ved vandet og se de store fragtskibe forlade havnen. Derudover kommer i også forbi alverdens tulipanmarker og hash marker når i kører ind i holland. Med fly tager det lidt over 1 time og man kan helt sikkert finde billetter der ikke koster alverden – Her er en guide til hvordan du finder de billigste flybiletter: http://travelturtle.dk/2020/06/15/rejs-paa-budget/

Where to stay

Jeg bookede vores hotelophold gennem https://da.hotels.com/ og vi boede på Westcord Art Hotel: https://da.hotels.com/ho194787/?display=description Vi gav 2000 kr. for 2 nætter med morgenmad og gratis parkeringsplads. Hotellet lagde ikke i centrum og  tog cirka 25 minutter på gåben. Ubers fra Hotellet til centrum kostede cirka 50 kr. Værelserne var store, fine og helt nyrenoveret. Vigtigst af alt var der badekar og så var jeg glad og tilfreds. Næste gang jeg er i Amsterdam kunne jeg godt være tilbøjelig til at bruge lidt flere penge på hotel så det ligger mere centrum. Evt. dette: https://da.hotels.com/ho123513/?pa=6&q-check-out=2020-07-05&tab=description&q-room-0-adults=2&YGF=3&q-check-in=2020-07-04&MGT=1&WOE=7&WOD=6&ZSX=1&SYE=3&q-room-0-children=0#:WO

What to see 

Kanalrundfart: Noget af det hyggeligste i verden er en kanalrundfart. Jeg ved ikke hvorfor, men at sidde ude på vandet og se byen til vands er bare unikt – At man så sidder tætpakket og folk rejser sig op foran dig for at tage billeder så du ikke kan se noget er bare noget man må tage med. Evt. Tag en tidlig eller sen afgang for at der ikke er for mange mennesker. Amsterdam er så heldig at storbyen deles op af de mest fantastiske kanaler der snor sig igennem bybilledet og stort set lige meget hvor du er, er der udsigt til en kanal. Det gør byen helt til sin egen og en nordisk stemning af venedig sidder man og tænker på mens man padler rundt i kanalerne. Et alternativ til de klassiske rutebåde er små både du selv kan leje og sejle rundt i. 

Anne Franks hus: Historien om Anne Frank kender de fleste nok og Amsterdam er epicentret i den historie. Midt i Amsterdam er det hus hun gemte sig i under 2 verdenskrig og helt sikkert et must see hvis du har lyttet bare nogenlunde i historietimerne. 

Albert Cuyp-markedet: Jeg er en sucker for markeder og det er ikke en rigtig ferie uden at jeg har taget manden under armen og tvunget ham op og ned af gader og stræder på diverse markeder. Dette marked har både oste, træsko, tulipaner og hashkager i voldsomme mængder. Det har alt og er tilpas langt til at man kan tage en øl på halvvejen som også er et must i Amsterdam. 

Amsterdam Red Light District: Man komme ikke rigtig udenom de letpåklædte kvinder i vinduerne og den sødlig duft af hash hvis man er ude om aftenen. Om man vil eller ej er distriktet blevet en turistattraktion og folk flokkes for at opleve unge prostituerede piger sælge deres krop for 50 euro. Når det så er sagt er der nogle gode barer ind imellem og en god stemning i gaderne. 

Where to eat 

Holland har generelt en rigtig mærkelig madkultur. De varme krydderier der minder om varme himmelstrøg bliver drysset gavmildt over deres tunge gryderetter. Maden bliver helst friturestegt og selv sandwich får et chok i den gyldne brønd før det spises. Når det så er sagt laver de himmelske oste med rund og fyldig smag samt deres Stroopwafel med karamel er to die for. Jeg siger ikke at de ikke kan lave mad, men med deres sydlandske krydderier og brugen af friture gør at vi danskere ihvertfald får os en på opleveren i deres forunderlige køkken. 

Restaurant Moeders: En hyldest til alle mødre. Moeders betyder mor på hollandsk og inde i restauranten er du ikke tvivl om du går ind i en hyldest til vores alles skaber, uendelige rækker af billeder af ens mor poder væggene. Det er svært at få bord og derfor skal der helst bestilles et par uger i forvejen. Maden er klassisk hollandsk og et besøg værd. 

 

Albert Cuyp-markedet: Som beskrevet ovenover har dette marked alt også mad. Tag herhen en aften og smag på alt hvad Amsterdam har at tilbyde, fra de friturestegte sandwich til de søde vafler med karamel. 

Los Pilones: Jeg elsker mexicansk og jo stærkere og flere drinks kan jeg drikke – win win. Det her er en af de bedste mexicanske restauranter jeg har været på. Maden er autentisk og tilpas stærk så en hvid dansker som mig kan spise det. Deres tacos smager som de skal og deres margaritas er der nok alkohol i til at vi havde en fest bagefter.

Har du nogle anbefalinger til Amsterdam?

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At rejse med venner - 5 gode råd til det lykkes