Gin Basil Smash

Velkommen til min blog – Travel Turtle Part 2

Før du læser videre skal du vide dette er del 2 af hvem jeg er. Hvis i mangler et godt grin, synes jeg i skal starte med at læse part 1:  http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2019/10/25/hej-verden/ ‎. Hvis du allerede har læst den første skal du bare læne dig tilbage og læse videre.

Hvem er travel turtle?
Mit navn er Michelle Kirkelund, 23 år og bor midt i det mørke jylland – Derovre hvor der hverken er elektricitet, lys eller varme og hvor vi kører i hestevogn på arbejde. Jeg har en kæmpe passion for mad, vin og at rejse langt væk fra Danmark – Hvor der må gerne være en varm brise, solbrændte ældre mænd og stærke tequila baseret drinks med farverige paraplyer i.

 

Min uddannelse
Efter folkeren startede jeg på STX i Gymnasiet, som jeg hurtigt fortrød. Sidde stille, høre efter, analysere og fortolke, det var slet ikke mig. Jeg turde ikke helt at droppe ud af gymnasiet og efter 3 knaldhamrende hårde år, var jeg færdig. Student, og skulle igang med voksenlivet.

Jeg vidste ikke hvad jeg ville være, men jeg vidste dog at jeg knus elsker at spise god mad og flydende drikkevarer med procenter i er et hit. Jeg besluttede mig for at gå igang med tjener uddannelsen i 2015 og i 2018 var jeg færdig.

Derudover har jeg været på European Bartender School i New York i 2017. Jeg bestod som kun 2 ud af 13 mennesker – som jeg personligt tror var mere et mirakel end talent.

Who am I? 

Jeg blev født på en sen forårs dag i maj måned på Aalborg syghus. Min bedstefar var pædagog dengang og var med “klubben” i Aalborg Zoo, få 100 meter fra syghuset. Min far prøvede at overtale zoo´en til at sende en efterlysning over højtalerne – Men de nægtede da min fødsel ikke var ligeså vigtig som en 7 årig dreng som var blevet væk fra mor og far. Det endte med bedstefar kørte med “klubben” hjem til Silkeborg igen før han fik afvide hans datter var i fødsel – return it was. 

Min mor er uddannet konditor og det er nok primært hendes skyld at min kropsform hverken er pære eller æble formet, men derimod rund som en hoppebold og blød som en marcipanroulade. Min far har jeg interessen for USA fra. Han var udvekslingsstudent over there og bagefter arbejdede han på en æbleplantage. Da han kom hjem til Danmark erobrede han min mors kageglade sind – Og jeg var nu “in the making“.  Min opvækst foregik i Ikast som faktisk er den mest overskyet by i Danmark – Ikke et sted jeg nødvendigvis havde valgt at slå mig ned. Ikast lyste dog op da min lillebror kom til verden. En som elsker kage lige så meget som min mor – og han blev yndlingsbarnet sidenhen.

Da jeg var 16 år mødte jeg en sød ældre mand som var til ung kuvøseguf. Min mor og far var ikke just imponeret over mig, da jeg kom hjem med en 27 årlig. Men da Mussefar sagde at han arbejdede for B&O og daddy manglede et tv, var det pluseligt meget interresant. Jeg havde dog også mine bagtanker med hvad han ville med sådan en ung en tøs – Dog efter 7 år han har endnu ikke skiftet mig ud med en yngre model.

Vi blev gift for en måneds siden i Las Vegas, og lad mig bare sige at det bryllup ikke gik helt efter planen. Jeg tror jeg kan skrive 100 indlæg med “what not to do at your wedding“. Vi har ingen børn og selvom vennerne presser os, har jeg ikke travlt med at ødelægge min småbuttet krop endnu.

Hvorfor skal du læse denne blog?
Ja. Du kan da bare lad være. Men gør du det, får du forhåbentligt et godt grin i ny og næ. Det eneste jeg ønsker med denne blog er blot at give et smil på jeres læber – Måske endda være lidt alvorlig en gang imellem og skrive noget som i rent faktisk kan bruge til noget.

Indlæg i kan forvente: Opskrift på fredagens cocktail til dig og veninderne – Hvor du skal spise henne i New York – what´s not to do at a wegas wedding – Hvilken vin skal du drikke til aftensmaden – Alt slags mad med smør og fløde – osv osv.

Indlæg i ikke skal forvente: Sunde retter uden smør og fløde – Diverse mode indlæg med tøj i str. 34 – Inspiration til din bo bedre bolig – osv osv – Jeg ved intet om mode eller indretning og især ved jeg ikke noget om mad uden smør og fløde. Så hvis det er sådan noget i søger, finder i det nok ikke her.

del 2/2

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gin Basil Smash