Kvinde! Kend din vin

Buenos Aires – The ultimate guide 

14 millioner indbyggere. Buenos Aires er kæmpestor og ligemeget hvor meget tid du har, når du aldrig at se alt. Med en europæisk stil blandet med ekstravagante parisiske bygninger og festlige farver som er spyttet på bygningerne, er Buenos Aires en by for sig. Jeg har rejst rigtig mange steder men Buenos Aires er den by i verden som har gjort mest indtryk på mig. Man bliver glad helt ind i hjertet af af gå rundt mellem de farvede bygninger i La Boca, videre til San Telmo hvor der bliver danset Tango på gadehjørnet, alt i mens du går forbi de flotteste parker og kæmpe træer der rager op i bybilledet. Buenos Aires er en kæmpe by med noget for enhver smag. Læs mere om Buenos Aires her: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2020/02/12/naar-fordomme-bliver-bragt-til-skamme-anmeldelse-af-vores-besoeg-i-buenos-aires/

Jeg havde desværre kun en uge i Buenos Aires men hjemmefra gjorde jeg mig den genistreg at hyre en lokal guide som viste os byen fra en lokals synspunkt. Jeg fattede slet ikke hvor stor byen var og idag er jeg rigtig glad for at jeg hyrede en guide med en bil. Guiden vi hyrede hed Jorge og en hel dag med hans fantastiske selskab samt bil og alt mad betalt kostede knap 2000 kr. Det er mange penge men jeg ville virkelig ikke være den oplevelse foruden. Jeg har skrevet om vores guidet tour her: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2020/02/11/food-tour-og-ikke-eksisterende-tango-moves/

Flybilletten 

 Jeg er stor tilhænger af momondo.dk fordi jeg tror på man får den bedste pris på flyrejser her. Det dejlige ved at planlægge selv er at det både er billigere og du kan bestemme dit afgangstidspunkt (til dels). Når i flyver så lang vil jeg anbefale at flyve ved aftenstid for så passer det med du er træt og kan sove på flyet, for ellers bliver det en rigtig lang tur. Når i bestiller billetter på momondo skal i være obs. på kuffert om det er tilkøb eller om det er med i prisen. Jeg kan ikke komme med det nøjagtige beløb på flybilletten fordi vi har købt en “rundtur billet, dog skal i regne med 5-7000 kr. pr. flybillet. Husk at slette jeres browser historik ellers bliver billetterne dyre og dyre.

Det praktiske

Når du skal ud og rejse så langt er det vigtigt at gøre sit hjemmearbejde før du sætter dig på flyet. For at rejse til sydamerika skal i have et vaccineret og de tilhørende vacciner. I skal have gul feber, hepatitis A og B alt efter hvor lang tid du skal være der. Sidst skal man huske at have en verdensrejseforsikring, det er rigtig vigtigt at have for man ved aldrig om der sker noget. 

Derudover er det vigtigt at læse om sikkerheden i landet. Her har jeg laver et blogindlæg med mine foranstaltninger når jeg skal rejse til sydamerika: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2020/04/30/sikkerhed-i-sydamerika/

Where to stay

Buenos Aires er overdrevet stor at man slet ikke kan forholde sig til det før man er dernede. Derfor er det rigtig svært at vælge hotel i forhold til hvilke af de mange kvartere man skal bosætte sig i. Generelt er hoteller billige i Argentina men jeg vil anbefale at bruge lidt ekstra penge på et hotel så du ved at du bor godt – Og i det rigtige kvarter. 

De mange kvarter – Microcentro: Seværdighederne er spredt over hele byen og ligger ikke i gåafstand til hinanden. Her er du i Epicenteret hvor parlamentet er. Det er et travlt kvarter med bilos og turistfælder på hvert gadehjørne.. San Telmo: Dette kvarter ligger syd for Microcentro og er kendt fordi tangoen oprindeligt er fra dette kvarter. Det er et levende hyggeligt kvarter som er lidt mere for de unge. La Boca: Mit yndlingssted i Buenos Aires, dog ikke til overnatning. De hyggelige farverige bygninger rager op mellem de grønne træer og folk sælger alt på markederne i stræderne. Det er et flot sted om dagen, men jeg ville personligt ikke bosætte mig her, da der er en del kriminalitet i det østlige la Boca. Recoleta: Fantastiske restauranter, flotte bygninger og en snert af det rigtige Buenos Aires. Et dejligt sted at bo, men priserne er også derefter. 

Billedresultat for buenos aires map

Rendez-Vous Hotel Buenos Aires – 3 nætter: 2.463 kr 

Vores valg faldt på et lille overdrevet hyggeligt hotel med 11 værelser,  beliggende 5 minutter fra Palermo Soho. Grunden til at vi valgte det område var fordi det er en del fra centrum men her finder du det “virkelige” Buenos Aires. Jeg nyder at spise på de samme restauranter som de lokale og små mærkelige butikker på hvert gadehjørne titter frem. Da vi ankom til hotellet gik vi en tur og så byen vågne fra Lørdagens fest. 10 minutter fra hotellet ligger Plaza Serrano som har gode restauranter til lokales priser. 

Receptionisten var rigtig sød og med hans gebrokken engelsk gav han os et kort og fortalte hvad vi skulle lave i området hvis vi kedede os. Generelt var alle rigtig søde på hotellet og til trods for at morgenmads damen ikke kunne et ord engelsk, var vi stadig i stand til at kommunikere og dernæst lavede hun den lækreste morgenmad til os. 

What to see

La Boca – Dette er et af mine yndlings kvarter i den store by. Bygninger er i de flotteste farver og der er markeder på hvert gadehjørne hvor du kan købe alt hvad hjertet begærer. Man har simpelt hen ikke været i Buenos Aires uden at opleve denne bydel. Her hylder man Argentina og flere sjove statuer af Eva Peron og Maradona m.fl kan ses. Det er en vaskeægte turistfælde og jeg elsker det, dog skal du være ekstra obs. på dine ting her. 

Plaza de Mayo – Det lyserøde præsidentpalæ ligger mellem tæt befærdede gader og det er her flere af de skiftende præsidenter har holdt historiske taler. Det er ikke hver dag man ser en så vigtig bygning som er malet lyserød. 

Paseo El Rosedal – Der er ofte rigtig varmt i Buenos Aires og derfor tog vi et afbræk fra sightseeing, købte en is og gik en tur i deres rosenhave. En have som virkelig bliver passet og plejet og hvor folk slapper af og nyder livet. Hvis du er frisk på det så hop da i en båd og sejl ud på den lille sø som ligger klods op ad. Husk solcreme. 

Tangoshow i San Telmo  – Den bohemeagtige atmosfære er fantastisk og efter kl 22 kommer de lokale ud og gør dig med selskab på de hyggelige restauranter. Selvom du nødvendigvis ikke er til rytmiske bevægelser og høj musik skal du alligevel gøre dig selv den tjeneste at tage til en af tango showene som foregår overalt i området. 

Hvis i har mere tid skal i også tjekke de her steder ud: Teatro Colón, La Recoleta kirkegård, Puerto Madero, Casa Rosada, Obelisco, Estadio Alberto J. Armando

Where to eat

Plaza Serrano – Det var ikke så skidt endda at have valgt et hotel som lagde 10 minutter fra Plaza Serrano for her kan de virkelig finde ud af at lave autentisk Argentinsk mad. Der er restauranter på hvert gadehjørne og derudover er der et marked som er åben hver dag. 

El gran Paraiso  – Når du alligevel går rundt i La Boca skal du prøve og finde denne restaurant. Den ligger i en lille smøge og er lidt svær at finde. Restauranten ligger i den hyggeligste baggård hvor blomster og træer skyder op. Når du går ind i gården står kokken og griller diverse stykker kød på den enorme grill og bare duften får dig til at sætte dig derind. 

Fogón Asado – Hvis man er kødelsker så er denne restaurant lige noget for dig. Det er vigtigt at bestille bord fordi det er et populært sted og du kan ikke komme uden en resevation. Deruover er der kun ca. 20 pladser rundt om den kæmpe grill som står i midten. Middagen igennem bliver du forført igennem den ene udskæring efter den anden og med tilhørende vine til. En oplevelse som kødelskeren her aldrig vil glemme. Læs mere om oplevelsen her: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2020/02/10/anmeldelse-af-fogon-asado-buenos-aires/

Aramburu Resto – Jeg troede ikke rigtigt at Sydamerika kunne lave andet end kød og chimichurri men der tog jeg fejl. Aramburu resto er til jer som elsker en madoplevelse ud over det sædvanlige. Når man finder restauranten som er godt skjult, disker de op med den ene outstanding ret efter den anden. 18 retter efter er du mæt og en vild madoplevelse rigere. Læs mere om oplevelsen her: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2020/02/16/anmeldelse-af-aramburu-resto-buenos-aires/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kvinde! Kend din vin