Guide til håndbagagen - Pakkeliste

Airbnb – Fungere det? 

I just like to travel – Traveling is my favorite

I 2008 blev airbnb grundlagt. En online markedsplads for udlejning og booking af overnatningsmuligheder. Til stor glæde for os rejsende. Jeg har altid været lidt betænkelig ved at bo hjemme ved nogle “fremmede” og derfor skulle der også gå et par år før jeg turde springe ud i det. Jeg har prøvet det 2 gange, i 2015 og igen i 2019. Her er min Airbnb historie. 

Airbnb i New York – 2015

I 2015 skulle min mand og jeg til New York. Jeg var lige blevet student og manden blev 30, så det skulle fejres. Vi kiggede på diverse hoteller og det var bare piss-dyrt, fordi vi var for sent ude. Når vi er i New York, vil vi gerne bo så centralt så muligt fordi vi knuselsker at gå fra sted til sted og se byens aftenstemning. Af den grund begyndte vi at søge på Airbnb. Hurtigt faldt vi over en Studio apartment i Midtown. Prisen for 15 dage var 12528,79 kr. Hertil fik vi et værelse som vi havde for os selv, køkken og toilet skulle vi dog dele med værten Anna. Dette tilbud var langt billigere i forhold til hotellerne der lagde lige så centralt. Vi skrev til værten om hun ville have 2 fjollede danskere boende og kort tid efter havde vi aftalt alt. Med et lidt nervøst sind, drog vi til New York. Jeg havde aldrig prøvet Airbnb før og derfor var jeg meget nervøs, om der overhovedet var en lejlighed til os, når vi nåede frem. 

Men der var en lejlighed til os. Faktisk en lejlighed vi havde for os selv. Værten var taget på ferie og derfor havde vi en hel lejlighed for os selv midt i New York. Hun havde aftalt hendes kusine kom med nøglen så alt var godt. Det var 15 dage i ren luksus og idyl og der var ikke en finger at sætte på opholdet. For os er vores overnatningssted bare et sted vi skal sove og derfor behøves vi ikke andet end en stor seng, og det var der. Der kommer selvfølgelig ikke rengøring og rydder op efter jer, men det er nok kun det eneste minus i denne sammenhæng. 

Airbnb i Paris – 2019 

 I sommers blev min lillebror student. Det fejrede vi med en tur til Paris med ham, manden og jeg. Vi ville gerne bo så centralt så muligt i Paris så muligt og derfor begyndte vi endnu engang at søge på Airbnb. Det var for dyrt for os at bo inde midt i Paris på almindelige hoteller og derfor prøvede vi lykken. Vi faldt en lejlighed vi kunne have for os selv på Rue de Ménilmontant. En uber på 10 minutter og så var vi inde ved centrum. 2 døgn til 1000 kr. for en hel lejlighed og 3 personer. Nice, den tog vi. Vi fik kode tilsendt da vi nærmede os paris til døren og vi gik direkte ind uden problemer. Det kan godt være at lejligheden lagde et stykke fra centrum, men det gjorde egentlig ikke noget. Der var en masse franske restauranter med formidabel mad som kostede en brøkdel af hvad maden ville gøre i centrum. Vi gjorde det, at vi så det vi gerne ville se i centrum de dage og kørte tilbage til lejligheden. Klædte os på og gik ned og spiste på de lokale restauranter. En fed oplevelse som ikke var turistfælder som man ofte oplever når man spiser inde i centrum. Igen havde vi lejligheden for os selv, og vi nød det i fulde drag. 

Hvad er det gode ved Airbnb? 

Det unikke ved Airbnb, hvor jeg synes det skiller sig ud er personerne du lejer boligerne af. Det er meget personligt og hvis lejerne ikke stoler på dig, lejer de altså ikke deres boliger ud. Det gør også du skal efterlade boligen i den stand som du fik den og en lille blomst eller chokolade til værten gør ingenting. Hvis du skriver med din vært og i har god kommunikation er de ikke blege for at komme med deres anbefalinger til hvad i skal opleve. Min vært i New york skrev hvor vi skulle spise i nærområdet, og det var helt fantastiske restauranter med billige priser. Værterne går vanvittig meget op i hvordan i har det og om de kan hjælpe jer med det mindste. Vores værter alle steder har ofte om vi manglede noget osv. De tænker meget på gæsterne, og det er så fedt. Jeg vil til hver en tid vælge airbnb frem for hoteller fordi du får en mere “lokal” oplevelse.

Har i prøvet Airbnb? 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til håndbagagen - Pakkeliste