The friday cocktail – Bellini

Los Angeles – City of Angels

Med den lune sommer sol som syder over Monica Pier, de kendte mennesker med solbriller i gadebilledet, og den fabelagtige og skøre underholdningsindustri – Ja der er en grund til at La kaldes “The Place”. 

Kært barn har mange navne og Los Angeles er ingen undtagelse. Tilnavne som “Dream City”,  “The Nowhere City” eller “City of Angels” er nogle af de navne som byen kan bryste sig med. Los Angeles er den næststørste by i USA og med sine knap 4.000.000 mennesker er det dermed også den mest folkerige by i Californien. Med det knap så mundrette navn “El Pueblo de Nuestra Señora la Reina de los Ángeles del Río de Porciúncula” blev byen grundlagt i 1781, som en del af det dengang spansk-kontrollerende Mexico. I 1847 overtog USA byen og ændrede navnet til det vi kender i dag. 

Santa Monica 

Start jeres rejse på Santa Monica. Det var faktisk her jeg blev forelsket i stedet. Med en lang gåtur på det varme sand og friske østers på The Albright var jeg solgt og klar til at flytte derover med det samme. De kilometer lange strande forfølges af stier hvor man kan leje cykler og tage en lang cykeltur. 

Universal Studios Hollywood

Selvom du ikke er filmnørd er det her et sted hvor din barnlige sjæl bliver ellevild. Med en blanding af filmhistorie og forlystelsespark er det her et sted for både børn og voksne. Jeg har været der med manden som er filmnørd og han var som en lille barn i en slikbutik. Et par år senere tog vi hele familien med og selvom det ikke var noget af det se må mest frem til, er det den oplevelse som står klarest i deres hukommelse. Det er bare et vildt fedt og veludført sted med temaer som alle kan være med på. Nede i bunden finder du et tog som tager dig ud på en rejse i filmens verden og med scener som bliver indspillet mens du kører rundt, er der stor chance for at spotte nogle kendte undervejs. Der er flere 4D oplevelser i togturen og der er ikke mange som kan sige de har været oppe at slås med King Kong og have været med i en farlig biljagt i Fast And the Furious. Vi overlevede trods det føltes så rigtigt. 

Griffith Observatory

Før du tager til Los Angeles, skal du gøre dig den tjeneste at se La La Land som foregår i og omkring byen. En ikonisk filmsekvens derfra viser Ryan Gosling og Emma Stone hvilken uovertruffen udsigt du har fra Griffith Observatory. Jeg tror egentligt det er et af de smukkeste steder jeg har været nogensinde. At køre op af de lange snoede bakker, for at nå til toppen hvor der står det mest fantastiske observatorium og så komme ud til kanten hvor der er den mest fantastiske udsigt over byen. Hvis du kommer der om dagen er der en “Trail” du kan følge, men snyd dig nu ikke for at se udsigten om aftenen også. 

Celebrity Homes Bus Tours Los Angeles‎

En lidt anderledes oplevelse hvor man kommer tæt på sine store idoler. Vil du se hvor Michael Jackson sov ind eller the Playboy Mansion hvor der helt sikkert er sket kinky stuff? Der er flere selskaber som tilbyder køreture hvor man ser de kendes kæmpe hjem rundt om i Los Angeles. Vi var på en tur i 2015, om det egentligt var der de boede er jeg sku ikke sikker på, men at se på de kæmpe huse med store stålporte, er en oplevelse jeg ikke ville være foruden. 

Hollywood Sign

Man kan ikke være i Los Angeles uden at se the Hollywood Sign og når i er oppe og køre i bakkerne ved Griffith Observatory kan i lige så godt køre lidt videre og komme “Bagved” skiltet. Der er masser af små veje ved skiltet og i stedet for at se det, det samme sted som alle andre kan i få en anderledes oplevelse og billeder ved at tage en tur uden GPS. 

Rodeo Drive

Er du til dyrt tøj eller kan du bare godt lide at belure dem som er? Rodeo Drive er den ypperligste gade i Los Angeles hvor du kan få at fra.. Ja, jeg ved det egentlig ikke, for jeg har helt sikkert ikke råd til noget af det. Alle de dyre modebrands finder du her og med dørmænd foran butikken med dømmende blikke og kvinder med mænd ved jeres side som holder deres poser, er det en gåtur værd. Se lige Pretty Woman før du tager afsted på shoppetur, så får du følelsen af gadens ånd. 

 

Hvad vil du anbefale fra din Los Angeles tur?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The friday cocktail – Bellini