Brasiliensk kaffetour ude i junglen

Bodega Salentein – Wow effekt og god vin i glasset

Bodegas Salentein er en af Argentinas ældste vingårde, som man på ingen måder kan se når man går rundt på den store smukke gård. Den blev grundlagt i 1700-tallet i hjertet af Valle de Uco, som i dag er kendt for at producere Mendozas absolut topvine.Med deres unikke filosofi skaber de autentiske kvalitetsvine som sælges i hele verden for ej at glemme lille Danmark. Salentein har også som mange andre i området fundet ud af at vinstokkene er bedst i højderne. Deres vinmarker er spredt ud over et større areal beliggende fra 1050 og helt op til 1700 meters højde. Filosofien som driver stedet lyder på at beskytte, bevare og bidrage. Det omfatter både lokalsamfundet, naturen og de mennesker som arbejder der. Man arbejder med lokale originale druesorter og restaurering af gamle vinmarker kombineret med den nyeste europæiske viden og det bedste tekniske udstyr. Alt sammen for at skabe autentiske kvalitetsvine til vores fordel.

Hjemmefra skrev vi til Salentein og planlagde en privat guidet tour på deres vanvittige flotte vineri. Man kan vælge ture i en flok eller private ture hvor der derud også var forskellige vinsmagninger alt efter hvor dyrt og gode vine du ville have dig. Hjemmefra havde vi valgt deres “Single Vineyard” tasting til 62 $ pr. mand. Vinene vi ville smage var – 1 Single Vineyard Chardonnay – 1 Single Vineyard Pinot Noir – 1 Single Vineyard Malbec El Tomillo – 1 Single Vineyard San Pablo.

Vi kom fra Antucura som er et mikroskopisk vineri i forhold til Salentein og her kan man virkelig se at man går all in på turisterne. Vores guide tog pænt imod os og vi begav os udenfor hvor vinstokkene stod sirligt lige og med udsigt til Andesbjergene har de ikke en så ringe udsigt endda. Vi smagte på de væskefyldte søde vindruer for at sammenligne de forskellige sorter med hinanden og med munden fuld af den mest vidunderlige saft begav vi os over til det helt fantastiske vineri.

Vineriet er bygget op på den flotteste måde og man kan virkelig se at her er der tænkt på at give de besøgende en wow effekt. Måske lidt for meget? Guiden viste os flere steder hvor det var godt at tage et billede fra og det er virkelig et stort turn off for mig. Man kan virkelig fornemme at Salentein handler mere om prestige og mersalg end kærligheden til vinen, den var ihvertfald svært at fornemme i det store bombastiske vineri. Alt i alt er det virkelig et flot vineri men der kommer mange turister igennem og den guidet tour var lidt for øvet og stiv. Vinene var der ingenting at sætte en finger på bortset fra den vin med prop i som guiden serverede. Ups. Shit happens, men resten af vinene var helt okay.

 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brasiliensk kaffetour ude i junglen