Vin for dummies - Part 1

Velkommen til Restaurationsbranchen

Servicebranchen er det fedeste fag i verden. Okay ikke altid, men de gyldne øjeblikke der nogle gange er. Ja, det er derfor vi arbejder i faget. Kokke og tjenere er et særligt folkefærd som burde hædres noget mere for deres fantastiske arbejde de laver. De færreste mennesker ved ikke hvor hård og uretfærdig branchen er og alligevel er der folk der har lyst til at vie sit liv til den – frivilligt.. 

Jeg kender en. En som er udkørt. En som har tegn på, at hun er blevet kørt ned af en stor grøn beskidt mejetærsker – både fysisk og psykisk. Restaurationsbranchen har fået ram på hende som den gør på mange. Vi elsker branchen, vores kollegaer, gæster, udfordringerne og presset. Men når presset vi lever for bliver til stress, så har vi et problem – stort problem. Et problem vi ikke ser før det er for sent. Alle de gode ting ved branchen, lige så mange dårlige er der – Løn, stress og ikke mindst arbejdsvilkår, er nogle af synderne. 

Lige nu er 3F og horesta i gang med en promovering af branchen for at få nogle unge til at vælge vores vej – Lad mig starte med at sige, at det er tiltrængt. Når det så er sagt, så synes jeg at det er vores pligt som branchefolk at fortælle den virkelige udgave og ikke kun det sukkersøde og positive, derved at de unge ikke får deres liv største chok før de overhovedet er startet. For branchen er rigtig hård. Arbejdstiderne er helt ad helvedes til – og ja, man kan altså godt arbejde 12-14 timer en helt almindelig vagt. Gæsterne har man nogle gange lyst til at banke med en bananroulade når de både er veganer, lakto-ovo-vegetar og ikke kan tåle æg fra høns med blå fjer. Presset er enormt og når der er “service” er der “service”, også selvom du har tyndskid fordi du har spist halvfordærvet steak tatar til P-mad, så må man løbe lidt stærkere. Lønnen er heller ikke henrivende, men med 3F og Horestas fokus lige nu på os, bliver den vel forhåbentligt bedre snart.. 

Når det så er sagt, er der jo også den positive del og den del der gør at der er så mange der vier sit liv til den her branche. Servicebranchen er det fedeste fag i verden – På trods af det ovenstående. Vi kan godt blive enige om at det ikke er så sjovt at arbejde torsdag, fredagen, lørdag hvor man kunne gå til fester med vennerne eller være sammen med familien, men så har du til gengæld ofte fri om søndagen eller mandagen. Noget du derimod ikke kan undvære er dine kollegaer. Af en eller anden grund er kollegarne i denne branche de bedste. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Bare vent og se. Og så er der servicen. Når servicen kører er det det fedeste i verden, det rush og adrenalinen der pumper rundt i kroppen, det er en følelse alle skal prøve. Når aftenen er omme og gæsterne er glade og tilfredse og endda kan finde på at rose os – Det er de gyldne øjeblikke.

Jeg kender en. En som er udkørt. En som har tegn på, at hun er blevet kørt ned af en stor grøn beskidt mejetærsker – både fysisk og psykisk”. Branchen er den fedeste i verden, men det vigtigste er at passe på sig selv, og det er vi bare generelt dårlige til. Branchen er vild og hvis du ikke siger fra kan du ende med stress eller det der er værre. Husk at sige fra når du bliver for presset, så skal du nok komme langt, i denne fantastiske restaurations verden. 

Velkommen til  Restaurationsbranchen og skål 

 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vin for dummies - Part 1