Verdens bedste skildpadde is med marcipan
Jeg har en mand som hedder Morten og hvis du var barn i 00’erne kender du helt sikkert Morten skildpadde. Ofte kalder man sin partner for skat men min mand hedder altså Morten skildpadde og derfor var den første is jeg kastede mig ud i, Morten skildpadde is. Med udgangspunkt i de chokoladeovertrukne frøer fra Toms var min mission at lave en is der smager mindst lige så godt som dem. Jeg vil ikke blære mig eller noget, men jeg vil bare sige at isen er vanedannende og hvis du er på slankekur er det nok ikke en is for dig. Ud over en kærlig symfoni af fløde og sukker er der derudover også marcipan i min version, bare for at gøre det lidt lækre. Isen tager udgangspunkt i en parfait og det vil sige at du ikke behøves en ismaskine at lave isen. Læs mere om de forskellige istyper her: http://travelturtle.dk/2020/05/07/forskellige-istyper/
Ingredienser
Karamel sauce
- 200 g sukker
- 50 g smør
- 2 dl piskefløde
- 1 tsk havsalt
- 2 tsk romessens (Efter smag)
Vanilje parfait
- Følg grundopskriften for at lave den perfekte base: http://travelturtle.dk/2020/05/17/grundopskriften-…e-vaniljeparfait/
- 100 g mørk chokolade
How to make it
- Start med at lave karamelsovsen så den kan køle af inden ismassen er færdig.
- Varm sukker op ved middelvarme så du kan styre det.
- Når alt sukkeret er smeltet hælder du fløden i til det er en ensartet flydende masse.
- smag til med havsalt og romessens.
- Køl den af.
- Følg derefter grundopskriften ovenover for at lave den perfekte vaniljeparfait.
- Når isen er ved at være frossen tilsættes chokolade og karamel.
- Jeg plejer at hælde karamel i når isen er færdig så der er “strenge” af karamel.
- Rul marcipan ud og fordel i isen efter det ønsket resultat.
Tip: Gem noget af karamelsovsen og varm saucen op når isen skal serveres. Overtræk isen med den varme lækre sauce.
Travelturtle
Ingen kommentarer endnu