Vin for dummies - Part 2

At date en i restaurationsbranchen 

Der er både fordele og ulemper ved at date en i restaurationsbranchen. Herhjemme har manden levet med mig i 7 år så han er ved at være hærdet. Men til jer andre der enten dater en kok eller tjener og ikke har så meget erfaring indenfor faget er der her lidt tanker omkring det at date en i restaurationsbranchen.. 

Man er sjældent sammen. Det er selvfølgelig både godt og ondt. Herhjemme elsker vi alene tid – altså helt hver for sig. Selvom det hænder at vi elsker hinanden så er alenetid det bedste og med jobbet følger der meget alenetid. Han arbejder om dagen og jeg om aftenen. Det betyder vi giver hinanden et high-five når jeg går i seng og et smækkys når han står op. Når vi endelig har en fridag er vi sammen. Sidder på skødet af hinanden og ser Morten Korch film imens vi spiser fyldt chokolade og fletter julehjerter til den kommende juletid. Okay det er ikke helt sandt – Vi har været sammen i så lang tid nu at vi godt kan leve uden hinanden. Når vi virkelig skal være sammen tager vi ud og rejser og bare er os.

Nu er jeg jo bare tjener. Men min mor er kok og derfor ved jeg også hvordan det er at leve med en kok. Til dem af jer der ikke har en kæreste der er kok tænker i nok: Hold nu op i får da nok noget dejligt mad hva?” Der kan jeg kun sige, ha.. Kokke er de værste til at lave mad derhjemme i hverdagene og selvom min mor godt ved hvordan man laver en cremet hjemmelavet bearnaise er vi stadig vokset op med den bedste fra Knorr. Derudover er take-away kokkens bedste ven og nok også derfor min runde bamse lignende form er blevet til – Altså en luder gider da heller ikke have sex når hun kommer hjem? Okay, eller noget.. 

Vi lever i vores egen verden og har vores eget sprog. Ingen fatter hvad vi snakker om, hvis man ikke har minimum 10 års erfaring indenfor branchen. Vores hemmelige sprog er ofte fyldt med beskidte ord og tankegange. Elsker det. 

Klokken er 02.00 om natten og min mobil bimler og bamler løs. Tjenere og kokke er natte mennesker og efter service er der der vi har tid til at snakke og skrive sammen, til stor irritation for medmennesket der ligger og sover ved siden af. Hvem har ikke sendt en besked efter service til et af sine familiemedlemmer og derefter har kigget på klokken og først der ser at den er 03:23 – Hun nok ikke er særlig begejstret for en besked lige på det tidspunkt..

 

Hvis i har lyst til at læse mere om branchen har jeg skrevet en virkelig skildring om branchen: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2019/10/30/velkommen-til-restaurationsbranchen/

 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vin for dummies - Part 2