Las Vegas Bryllup - Spørgsmål og svar 

Verdens lækreste American Chocolade Chip Cookies 

Jeg og min mand har rejst rigtig meget i USA og ligemeget hvor vi er, er formålet for manden altid at finde den bedste Chocolade Chip Cookie. Så jeg tror ikke jeg lyver når jeg siger at jeg måske har smagt over 50 forskellige fra forskellige stater. Med det i mente ved jeg at det bedste jeg kan lave til ham er cookies når vi er kommer hjem, og det gjorde at jeg begyndte at eksperimentere. Mit mål var at lave en cookie der bare var halv så god som den bedste vi har fået i USA, og hvis jeg selv skal sige det er det lykkedes. Det er måske verdens lækreste American Chocolade Chip Cookies og at lave dem er lige så nemt og tager heller ikke lang tid. Selvtak og velbekomme. 


Ingredienser

  • 120 g sukker
  • 150 g farin
  • 150 g smør, stuetempereret
  • 1 æg
  • 240 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron
  • 2 tsk havsalt
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 250 g mørk chokolade 

How to make it

  • Pisk sukker, farin, vaniljesukker og smør sammen. 
  • Tilsæt æg og pisk igen.
  • Mel, bagepulver, natron og salt blandes sammen i en anden skål.
  • Tilsæt melblandingen lidt af gangen igennem en si, mens der piskes.
  • Ven chokolade i dejen.
  • Kom dejen på køl min. 1 time.
  • Rul dejen til ens kugler. 
  • Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir – det skal være god afstand mellem dem, fordi de smelter. 
  • Bag cookies midt i ovnen ved 175 grader varmluft i 15 min. 
  • Tag cookies ud af ovnen. 
  • Afkøl før du spiser dem.

Hvad er din ynglings cookie? 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Las Vegas Bryllup - Spørgsmål og svar