Kærlighedshistorien - part 1 

Kærlighedshistorien – Part 2 

I Love You. Always & Forever…

Kærlighedshistorien – Part 2 

Dette er part 2 af kærlighedshistorie. Læs part 1 her: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2019/12/10/kaerlighedshistorien-part-1/. Nu når vi ikke havde en romantisk start på vores liv sammen, har jeg altid drømt om den dag han så friede til mig.

I anledning af mussefars 30 års fødselsdag og at jeg var blevet færdig på gymnasiet, rejste vi til USA på en lang velfortjent ferie. Bare dig og mig og vi to. Meningen var at vi ville starte i San Francisco – Videre til Los Angeles – Et smut forbi Las Vegas – Dernæst med tog til Washington DC – Og slutte af i New York. Sådan blev rejsen ikke helt.

Vi landede i San Francisco og på anden dagen begyndte mussefar at have ondt i maven. Jeg var sikker på han bare skulle af med en kæmpe lort og derfor tog jeg mig ikke rigtig af det. Vi besluttede os for at køre til Los Angeles som tager lidt over 6 timer fordi vi alligevel ikke rigtig fik noget ud af San Francisco (Fordi han skulle ligge og pive). Smerterne tog til i bilen og det endte faktisk med at jeg måtte køre derovre selvom det var strengt forbudt og derudover havde jeg lige erhvervet mig mit spritnye kørekort og ikke rigtig kunne køre, altså sådan rigtig endnu. Det lærte jeg, på den hårde måde. I 4 timer sad jeg og stortudede fordi jeg var sikker på at jeg ville køre galt på de kæmpe motorveje med lastbiler der var flintrende ligeglade med min lille røde bil og jeg. Alt var fucking kaotisk.. Vi kørte ind på det nærmeste sygehus da vi kom til Los Angeles. 12 timer efter var mussefar en blindtarm fattigere og vi var en anderledes oplevelse rigere – Lousy måde at tabe sig på..  Det meste af ferien i LA gik på sygehusbesøg og hjælpe ham med diverse praktiske gøremål fx. at gå på toilettet. Vi fik virkelig set hinanden fra vores sårbare side og jeg tror, uden at vide det at det var derfor han endte med at fri til mig et par uger efter. 

Mussefar har lagt det klart fra start i vores forhold. Han var ateist og skulle ikke giftes, det pjat troede han ikke på. Det vidste han godt jeg havde en lille tøse drøm om. Så jeg har egentligt aldrig regnet med at han ville fri til mig.

Vi blev enige om at efter denne turbulente omgang droppede vi alt hvad vi havde planlagt og tog til New York det sidste stykke tid. Dagen før hans 30 års fødselsdag blev vi (Læs: mussefar) enig med sig selv om han ville have en dag for sig selv. Jeg blev ret sur, fordi jeg ikke skulle fanfisme gå rundt i New York helt alene – Man er vel et voldtaget potentiale. Men han tog afsted og jeg tog et smut til frisøren hvor jeg var lige ved at blive arresteret: http://travelturtle.bloggersdelight.dk/2019/11/04/goer-din-mandag-1-bedre-2/ . Da jeg kommer hjem til lejligheden sidder mussefar udenfor. Han havde låst sig ude og hans dankort var blevet afvist fordi vi havde brugt alt for mange penge på den. Vi havde min fars dankort med som en buffer og han tog kortet og smuttede igen, i påskud om han skulle købe souvenirs. 

Så kom dagen. Mussefar blev 30 år gammel. Jeg havde købt en helikopter tur til ham over Manhattan skyline som vi startede med efter en fantastisk morgenmad. Morten havde været mærkelig hele dagen og han ville hellere tale med piloten end mig. Jeg fattede ingenting. Vi fløj over Manhattan, den smukkeste tur. Hvis i skal til New york kan jeg klart anbefale den oplevelse. Det koster selvfølgelig lidt penge men det er det værd. Da vi landet var vi helt oppe og køre. Han satte sig på en bænk og begyndte at snakke om hvor meget han elskede mig. Jeg skulle virkelig have morgenmaden ud af mit system og derfor sagde jeg til ham at det lød meget godt altsammen, men vi skulle altså finde et toilet nu. Vi rejste os og fandt et toilet. Dernæst blev vi enige om at gå ind på National Museum of the American Indian. Da vi skulle igennem security gik jeg forrest og da jeg er kommet ind og kigger tilbage er mussefar væk. Jeg går ud igen og spørger hvorfor han bare gik. Han svarede at han faktisk ikke gad alligevel men jeg kunne da bare gå en tur derinde. Jeg blev stikhamrende tosset og tænkte ved mig selv, hvad fanden han bildte sig ind. Resten af dagen foregik stille og roligt. Forbi 9/11 memorial og ind i diverse souvenirbutikker. 

Dagen sluttede af på en restaurant hvor han hiver en æske frem og siger det nok var derfor han havde været lidt mærkelig idag. Han begynder på hele sin smøre om hvor meget han elsker mig og den sidste tid havde han virkelig fundet ud af at jeg var den eneste ene. Dette var min kærlighedshistorie, lige efter de romantiske bøger,  lige til en spillefilm med håbløs kærlighed. Indtil. Imens han sidder og siger alle de søde ord om mig kommer tjeneren og råber “Do you want the cesar salad on the side?” – Momentet var helt igennem ødelagt. Igen kommer der ikke en film med min romantiske historie fordi der altid er noget der ikke skal gå efter planen. Men i det mindste fik han et kæmpe ja. 

Han fortæller mig bagefter at han ville have friet oppe i helikopteren men det måtte han ikke for piloten – Tak for lort. Dernæst ville han have friet til mig på bænken, men der skulle jeg jo skide – Shit happens. Han turde ikke gå ind igennem security på museet fordi han havde ringen i lommen – It make sense now. Derudover havde han fået afvist kreditkortet da han skulle købe ringen fordi det var så højt et beløb, så min far skrev en sød besked til os dagen efter, om vi havde en god tur og hvorfor helvede der var hævet en halv bondegård på hans kreditkort – Tak for ringen daddy.. 

Et par dage efter han havde friet havde jeg jo faktisk planlagt hele brylluppet ned til mindste detalje. Morten fortæller mig at jeg jo vidste at han ikke ville giftes men han ville bare gerne give mig en ring i håb om jeg ville være hans forevigt. Så egentligt ville han aldrig giftes med mig – Han skulle nok ikke have friet til verdens mest stædige kvinde for sådan skulle det ikke gå, mente jeg. 

Fortsættelse følger… 

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighedshistorien - part 1