At date en i restaurationsbranchen 

Fordele og ulemper ved ældre mænd

Jeg har arbejdet på restauranter i mere end 5 år og har haft med gæster at gøre i rigtig mange år. Jeg har oplevet meget – mange sjove, underlige og forunderlige ting. Noget af det jeg har studset over er at der er rigtig mange “ældre” mænd der kommer med unge flotte tøser. Kærlighed har ingen alder og jeg synes sku det er nice. Herhjemme er der 11 år imellem os, og hvordan vi mødtes gemmer jeg til senere. Nedenfor har jeg skrevet nogle fordele og ulemper ved at være sammen med et gammelt røvhul:

Fordele ved at date en ældre mand

Han er klog, klog på livet, klog på alt. Jeg synes jeg er ret klog på livet og alt det piss, men ligemeget hvad så ved han altid bedre, ikke på en bedrevidende måde – bare en irriterende måde. Men når det så er sagt, er det dejligt at have et leksikon ved sin side når man har store spørgsmål om livet. Mænds hjerner er dog 11 år bagud har jeg læst, så egentligt må vi være på samme stadie?..

Han er færdig med at gå i byen og té sig som en 16 årig. Han er moden og voksen i forhold til de unge drenge på min egen alder og det er dejligt. Fuckboi elementet har han været igennem og forhåbentligt er han langt forbi det stadie.

Han elsker gamle film klassikere ligeså meget som jeg. Vi kan godt tage et maraton af gamle film mens vi drikker kamillete med honning og spiser after eight chokolade – Morten Korch, Olsen Banden, Dirch Passer, Far til fire – you name it, we seen it.

De bliver pænere med alderen. Herhjemme mener manden jeg har givet ham grå hår på toppen, fordi jeg snakker for meget – Det gør mig ikke spor, jeg får også lyse striber i, i ny og næ.

Ulemper ved at date en ældre mand

Hold kæft, de bliver langsomme jo ældre de bliver. I USA formåede vi at køre rundt på en parkeringsplads i 30 minutter for at finde den plads hvor der var mindst sollys. det største træ, ikke tæt på vognene og så måtte der ikke være biler omkring med buler – Omg, and I am not lying! Vi endte med at køre derfra igen fordi jeg begyndte at drille ham med det og humor forsvinder åbenbart også med alderen..

De lever af kaffe og for det ikke skal være nok så begynder det også at nat pisse i ny og næ..

Han kan ikke smide ting ud. Da jeg mødte ham boede han i Aarhus. Kort efter skulle han flytte til Viborg og det betød vi skulle pakke hele lejligheden ned. Det var egentligt nemt, for selvom han havde boet 4 år havde han ikke rigtig pakket ud endnu. Da jeg begyndte at pakke ting ud i Viborg fandt jeg ud af han var en kæmpe samler, eller ikke rigtig havde smidt ting ud i 100 år. Der var en flyttekasse bare med lightere. En anden kasse med tøj fra da han var teenager.. Det er blevet bedre efter at der er kommet en kvinde i huset, skal jeg sige jer.

hans kommentar til emnet

Jeg spurte ham hvad ulempen og fordelene var ved at date en yngre tøss. Han mente ikke rigtig der var nogle fordele, men en enkelt kunne han dog nævne. Det var at når han går på pension mente han at jeg skal forsørge ham og lave banan roulade til ham hver dag.. hmm..

Travelturtle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At date en i restaurationsbranchen