Anmeldelse af Aramburu Resto - Buenos Aires

Spa Termas Cacheuta – En perle i Andesbjergene

Det er lørdag og jeg har planlagt dagen, Chris ved ikke hvad der skal ske. Jeg elsker at lave overraskelser for folk, men jeg er ofte så spændt, at på det eller andet tidspunkt ryger det ud af mig. Indtil videre har jeg holdt det hemmeligt og hun ved ikke hvad vi skal. Det har lige været valentines day og det skal sku da fejres, selvom vi er langt væk og ikke har vores mænd i nærheden, men det skal ikke stoppe os i en romantisk dag. 

 Jeg tænkte på hvilke måder jeg kunne straffe hende bedst på, når nu jeg har fået lov til at bestemme hvad vi skal. Jeg var ude i en lang vandretur eller løbe en marathon i Andesbjergene, men da jeg jo også skulle med (og jeg er voldsom tung i røven og ikke løber efter andet end en proptrækker til vinen) var dette nogle forholdsvise dårlige ideer. 

Valget faldt på noget mere roligt. Faktisk helt roligt. Vi skal på spa day i Andes bjergene ved noget der hedder Thermal Spa. Et sted som har “Wet sauna – Dry sauna – Thermal Mud bath – Thermal pools with bubbles bed, volcanoes and waterfalls – Cold Spring Water Pool – Foot Bath – Natural Solarium” Jeg ved absolut ikke hvad noget af dette betyder fordi jeg aldrig rigtig har været i en spa, men hold nu kæft det lyder dejligt – Og derudover er der en kæmpe lækker buffet til frokost med drinks og det var nok til jeg var solgt. 

Stedet er noget af det meste absurte jeg nogensinde har set. Man bliver hentet på hotellet og bliver kørt ud til ingenting – tror man. Men ude i “ingentingen” ligger den her helt fortryllende spa som er en ren honning-balsam for sjælen – Jeg skriver dette mens jeg lige er kommet op af deres “Therma Mud Bath” og jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal tage mig sammen til at lave noget efter denne oplevelse. Jeg er så rolig at hvis jeg fik afvide jeg havde 1 dag tilbage at leve i, ville jeg ikke kunne overkomme at rejse mig. Nu hjælper det også at denne farverige drink med uanet mængder af tequila er den 3 i rækken og min dømmekraft er ikke som den har været. 

At ligge i en af pool´erne med andesbjergene som vores sidekammerat er det smukkeste syn jeg længe har set – Og hvis man kommer til Mendoza på en vinrejse skal man forbi dette sted. Vi fandt en deal med transport fra vores hotel og har givet sølle 360 kr. for at komme ind og for den lækreste buffet. 

Dette bliver nok det sidste i hører fra os – For vi er så afslappet at jeg slet ikke kan overkomme at tage væk herfra..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Aramburu Resto - Buenos Aires