The one with the bike..

De fleste her i verden er ikke venner med mandage – og med god grund. Det er hårdt at vågne – hårdt at tage på arbejde – hårdt at arbejde – hårdt at komme hjem og lave mad til familien. Mandage skal bare overstås hurtigst muligt.

Jeg har tænkt mig hver mandag at skrive en god historie, en pinlig historie en anekdote fra mit forvirrende liv – For at gøre jeres mandag bare 1 % bedre. Hvis i har nogle historier i vil dele, skriv en kommentar og så tager jeg dem med næste mandag. Hver pinlig, rørende, sjov, lorte historie tæller – We must stick together at mondays.

If monday had a face – this would be it

The one with the bike..

Den første historie jeg vil dele med jer, er en gammel en af slagsen. Jeg var 12 år og skulle op og købe mælk for min mor i Aldi. Jeg var 12 som sagt, og så gider man ikke op og købe fucking mælk. Lettere negativ stiger jeg på den blå jernhest og ræser afsted i vrede. Den dag havde jeg åbenbart tankerne et andet sted – drenge? pigeproblemer? Nej, nok bare tanken om mad generelt.

Da jeg kommer op til Aldi fortsætter jeg ind i butikken og går hen til mælken. Jeg tager mælken og putter dem op i cykelkurven. I cykelkurven? Ja. Det går op for mig at jeg står midt inde i Aldi og har trukket min cykel rundt i hele butikken. Jeg havde godt lagt mærke til at de andre kunder kiggede mærkeligt på mig men jeg tænkte bare det var mit ret så dejlige udseende de så kiggede efter – Eller bumserne som voksede som en steppebrand i alle teenagers ansigter på den alder.

Jeg går i panik og tænker “hold nu kæft du er en idiot mand”. Jeg lægger mælken tilbage i panik og skynder mig ud til indgangen. Jeg kan ikke komme ud af indgangen – Because it is a one way street, stupid teenager… Jeg står og fundere over hvad jeg skal gøre og må erkende jeg skal forbi kassen lige meget hvad. Hvor der står kunder i kø. Det er her man er lettere negativ over man bor i en lille lorte by i provinsen, hvor alle kender alle. I skam går jeg mod kassen hvor der sidder en kassedame og smiler mærkeligt til mig – The walk of Shame”. Jeg trisser hjem på min blå jernhest. Uden mælk. Uden nogen form for værdighed.